Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Dagens rødspætte
Ringmærkningen: Endelig var vinden faldet lidt efter flere dage med lidt for meget vind.
Det blev en god dag med 11 fugle hvoraf de 7 var nye.
Ole som har været her nogle dage tog afsted i dag for at tilbringe nogle dage i Tyskland.
Dagens overraskelse blev denne store flagspætte, som er den første vi fanger her nede for i år. Der har været hørt spætte i haven i over en uge så det er nok denne.
Den Store Flagspætte (Dendrocopos major) var let at bestemme til en helt ung fugl fra i år (1k, første kalenderår) på den røde top, som de voksne/adulte Store Flagspætter ikke har (hannen har en rød plet i nakken, hunnen har ikke noget rødt på hovedet). Fuglen var ikke særlig tilfreds med sit første møde med mennesker; den skældte højlydt ud, før vi slap den fri med ønsker om et godt liv. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
I morgen skulle vinden falde til så godt som vindstille, så måske der så kommer lidt mere fart i nettene.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Stor flagspætte/Great spotted woodpecker 1(0)
Gærdesmutte/Wren 1(0)
Gulbug/Icterine warbler 1(1)
Jernspurv/Dunnock 0(1)
Tornsanger/Whitethroat 1(1)
Munk/Blackcap 2(1)
Gransanger/Chiffchaff 1(0)
Total 7(4)
På stationen: Ole Friis Larsen, Henrik Jørgensen