Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Rengøring på fuglestationen
Ringmærkningen: Vinden var igen fornuftig så i dag kunne alle net sættes op.
Endnu en fin dag, og i dag blev 13 fugle fanget hvoraf de 10 var nye.
Tårnfalken som har holdt til her i noget tid blev fanget i dag.
Kort efter nettene blev lukket kom vores frivillige og gjorde rent på fuglestationen og vinduerne blev pudset så nu er her fint.
Kristian og Benthe kom også til lukketid og havde medbragt kage som blev nydt i solen med kaffe.
Gert kom forbi som alle skulle til at køre, og da 2 storke var blevet set ved Marrebæk tog vi op for at se om de var ringmærket. Desværre var de der ikke, men jeg kan se at 2 storke er set tæt på ved Bruserup og den ene var ringmærket og var aflæst.
Da jeg kom tilbage og Gert var kørt kom Hans, han var ude for alle male netnumre på stængerne da de gamle numre var blevet godt slidt af.
Tårnfalken som blev ringmærket blev set på en muldvarp som den var i gang med at æde, det er første gang jeg ser en rovfugl spise muldvarp.
Vejret for i morgen lover mere vind og mulighed for lidt regn, men heldigvis ikke noget særligt regn.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Tårnfalk/Kestrell 1(0)
Gulbug/Icterine warbler 1(0)
Gærdesanger/Lesser whitethroat 1(0)
Tornsanger/Whitethroat 2(1)
Gransanger/Chiffchaff 4(2)
Karmindompap/Rosefinch 1(0)
Total 10(3)
På stationen: Vibeke, Bente, Line, Kristian, Benthe; Gert, Hans, Henrik Jørgensen