Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Endnu en spætte
Ringmærkningen: Det var stille og næsten klart, og allerede under netopsætning kunne fugle høres.
Det blev en ny pæn dag med 20 fugle hvoraf de 18 var nye.
Det fortsætter med at give en del unge gransangere, så de har virkelig et godt år, og allerede nu er 49 1k gransangere ringmærket siden 23 juni, så det tegner rigtigt godt for efteråret og de kan sagtens nå et kuld mere.
Jeg fik en art jeg aldrig havde ringmærket i juli før, en sangdrossel!
Der var mindst 2 spætter som fløj rundt i haven, og den ene blev fanget og igen var det en ny fugl. Dette var den 4 spætte siden 30 juni!
Og 2 korttået træløber blev fanget og ringmærket. De går frem mange steder, så ikke nogen stor overraskelse. Jeg har dog slet ikke hørt dem i haven, men det kan jo være unger fra Birkemose som er røget her ud.
Efter nettene blev lukket stod vi og kiggede på de mange gransangere som søgte føde i sommerfuglebusken, og pludselig kan vi høre en ugen blive fodret (vipstjert) og så ser vi den flyve op fra bunden af busken. Jeg finder så en stor unge som stadig ikke kan flyve så den blev også ringmærket. Den er flyvefærdig om få dage.
Sidst på eftermiddagen tog jeg med Hans op og ringmærke tårnfalkeunger ved Hasselø. Efter vi havde ringmærket de 5 unger fik 4 af dem tags på med gps så de ville kunne følges når de forlader redekassen om et par uger eller 3. Det var Signe og Freya som satte tags på dem. Vi har pt ikke link til hvor de kan følges, men det kommer så snart vi ved det.
Til aften kom Gert og Tulle ud og spiste aftensmad med Ole og mig.
I morgen loves igen pænt vejr så det kan godt give en sjat igen.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Hvid vipstjert/ White wagtail 1(0)
Stor flagspætte/Great spotted woodpecker 1(0)
Solsort/Blackbird 1(0)
Gærdesanger/Lesser whitethroat 1(0)
Tornsanger/Whitethroat 1(1)
Munk/Blackcap 2(1)
Gransanger/Chiffchaff 8(0)
Blåmejse/Blue tit 1(0)
Korttået træløber/Short-toed treecreeper 2(0)
Total 18(2)
På stationen: Ole Friis Larsen, Frida, Frederik, Gert, Henrik Jørgensen