Igen i dag stod den på kraftig blæst og det blev, helt som forventet, ikke en stor ringmærkningsdag. På grund af blæsten undlod vi samtidigt at åbne hejsenettene og et enkelt net mere, så vi endte med i alt 225 netmeter.

Når der ikke er så mange fugle er der til gengæld god tid til at kikke godt på de enkelte fugle og blive mere fortrolig med de forskellige karakterer for aldersbestemmelse. Samtidigt fangede vi i dag to Gærdesanger (Curruca curruca), med store gule mundvige, med meget korte haler med fjer af forskellige længder, vinger med korte fjer og tydelige hvide skeder om fjerbaserne. Karakterer som tydeligt viser de lige er fløjet fra reden og derfor helt sikkert er i deres første kalenderår, såkaldte 1 k fugle. Fuglene blev fanget i det samme net og er derfor formodentligt søskende. Vi tog derfor et lille familiefoto af de to Gærdesanger.

Familiefoto af Gærdesanger.

I bogen ”Identification guide to european passerines” af Lars Svensson, som er lidt af en bibel for generationer af ringmærker, kan man læse at en 1 k Gærdesanger bl.a. er kendetegnet ved, at de hvide partier er ”sullied brownish”, hvilket frit kan oversættes til, at der er et brunligt anstrøg i det hvide. På en 2 k+ Gærdesanger er de tilsvarende partier derimod rent hvide. Som det fremgår af billedet nedenfor kan der argumenteres for, at der er brune anstrøg i de hvide partier på den yderste halefjer på fuglen til venstre medens det er svære at argumentere herfor på halen til højre, hvor de hvide partier forekommer mere rent hvide. Så selv om fuglen til høj muligvis er den ældste af de to er det med sikkerhed en 1 k fugl, hvilket viser hvor vigtigt det er, at anvende mere end en karakter når en fugl aldersbestemmes.

Haler af Gærdesanger med forskellige grader af brunt anstrøg på de yderste halefjer

En anden karakter vi forsøger at anvende til aldersbestemmelse er strukturen af de store dækfjer. Når en fugl forlader reden i den såkaldte juvenile dragt er fjerene således ofte lidt løse i strukturen. Det ses bl.a. på at tætheden af de stråler, der udgår fra fjerens skaft, er lavere end på de fjer fuglen anlægger når den begynder at udskfte fjerene ved den såkaldte post juvenile fældning i efteråret.

Ved at nærstudere dækfjerene på en sikker juvenil fugl kan vi derfor danne os et indtryk af hvordan en løst struktureret fjer ser ud. Når de juvenile Gærdesanger i løbet af efteråret, under den såkaldte post juvenile fældning, begynder at udskifte de juvenile indre store dækfjer med fjer med en tættere struktur kan vi måske bedre se grænsen mellem de nye og de gamle fjer og anvende dette som et kriterium for aldersbestemmelse. Dækfjerene på en af de unge Gærdesanger fremgår nedenfor.

Dækfjer på Gærdesanger.

På stationen: Freya G. Mørup-Petersen, Alexander Brandt, Søren Mygind og Mette Helene Brede.