De første runder foregik stille og der var tid til både at fordybe sig i detaljer samt at formidle ringmærkning til de mange hold af gæster der besøgte stationen på den dejligt solrige dag.
Dog skulle stilheden ikke vare for på runde nummer tre fik både jeg og Freya en overraskelse i et af nettene nært huset. Fuglen så større ud en de andre men den var godt bundet ind i nettet, så først da jeg kigger ned i netposen indser jeg hvad vi har med at gøre. ”Hov, en rødrygget tornskade”! En fin overraskelse med den første rødryggede tornskade (Lanius Collurio) i efterårs sæsonen og min første tornskade nogensinde.
Med det samme som jeg rør fuglen begynder den både at skrige og bide. Det blev mig en overraskelse hvor hårdt fugle kan bide, men Freya sagde til mig, at det ikke var noget jeg ville kunne undgå, og at jeg bare måtte bide det i mig. Efter en del kamp fik jeg pillet den finde unge tornskade ud og den blev taget ned til laboratoriet, så gæsterne kunne få lov til at se mig kæmpe videre med fuglen, men denne gang i hånden.

Rødrygget tornskade (Lanius Collurio) 1k. Kan forveksles med hunfugle, men er kraftigt spraglet og især dækfjerene på vingerne skal være helt ensfarvede på gamle hunner.

De rødryggede tornskader er en af de fugle hvor det kræver en stålring i stedet for aluminium. Dette skyldes deres meget kraftige næb, der bruges til at flå mindre bytte i stykker.
Efter mange stille runder uden det store dukkede svalerne pludseligt op på himlen, og Freya og jeg besluttede os for at sætte net op ved søen. Det gav bingo. Ikke mindre en 26 digesvaler (Riparia Riparia) samt en enkelt landsvale (Hirundo Rustica) gik i nettet, efter at havde gynget på det løse net og fået overbalance, og hver og en var ungfugle (1k).

Digesvale (Riparia Riparia) 1k. Nok en af de mest rolige samt bedårende fugle at havde i hånden. Med deres meget små og skrøbelige ben er det vigtigt at holde hånd over de meget lange vinger som det ses på billedet da det ellers kan give fuglen ben skader.

På stationen: Søren Mygind, Freya Mørup Petersen, Hans Lind og Alexander Brandt