Ringmærkningen: I dag har vi nydt en relativt kølig morgen, og med denne en helt masse fugle. Dagens første runde ringmærkning, som løb ca. fra klokken 5 til 11, har nemligt været den travleste på hele ugen, med hele 56 nye ringmærkninger og 3 genfangster, hvor de fleste fugle var koncentreret til de første par runder.

Den mest talrige art endte med at blive munken (Sylvia atricapilla) med 11 nye fangster og en genfangst, efterfulgt af gærdesangeren (Sylvia curruca) og løvsangeren (Phylloscopus trochilus). Vi fangede også nogle arter, som vi ellers ikke har haft så mange af på sæsonen, som fx. en gulspurv (Emberiza citrinella) og hele to store flagspætter (Dendrocopos major), både en ung 1k hun og en lidt ældre 2k hun. Desværre kom disse arter i løbet af de travle runder, så vi fik ikke lang tid til at hygge os med dem.

Den unge 1k store flagspætte hun, som vi fangede i dag. Man kan se, at det er en ung fugl på den røde tegning i dens pande; de voksne fugle vil enten ikke have noget rødt på hovedet (hvis det er en hun), ellers vil de have et rødt felt i nakken (hvis det er en han). Hvis den røde pande-plet på den unge fugl er kort, så er det en hun, og hvis den er lang, er det en han. Der er dog lidt overlap imellem de to længde-intervaller, så det er kun i ekstreme tilfælde, at dette karaktertræk kan bruges til pålideligt at bestemme deres køn. Foto: Alba M. Holmberg

I løbet af brombærfestivallen (beskrives nærmere nedenfor) havde vi kun svalenettene åbne, og vi nåede at fange lidt digesvaler, som vi kunne vise frem til folk ved huset. Der var endda et par interesserede unge mennesker/børn, som fik lov at se dem blive ringmærket. Det var dog først efter, at arrangementet var afsluttet, at vi fik fornøjelsen af først en ung 1k hvid vipstjert (Motacilla alba), og derefter en voksen bysvale (Delichon urbicum), lige da vi lukkede nettene.

Den unge 1k hvide vipstjert kom som lidt af en overraskelse, da vi kun brugte kald fra en gul vipstjert (Motacilla flava) til at lokke med. Som billedet viser, var den i fuld gang med at fælde, hvilket er grunden til, at dens fjerdragt ikke er helt køn. Den var endda i gang med at skifte mange af de store dækfjer på samme tid, og det kan måske anes, at de nyudgroende fjer har lidt mørkere centre end de ydre, uskiftede unge dækfjer. Foto: Alba M. Holmberg

Den fulde dagsrapport for ringmærkningen ses nedenfor:

Trækket på Odden: Endnu en smuk morgen på hele landets sydspids. Vi var tre observatører til at tælle og nyde 984 trækkende fugle fordelt på 36 arter. Det var dobbelt så mange arter og næsten dobbelt så mange fugle som på samme dato sidste år med stort set samme temperatur, vind og solskin.

Det var flere arter af vadefugle, om end i små antal, og et større træk af terner, der gjorde forskellen med lidt over 100 Havterner (Sterna paradisea), over 60 Fjordterner (Sterna hirundo) og et halvt hundrede ubestemte fugle af de to arter. Desuden et større antal Splitterner (Thalasseus sandvicensis), men til gengæld færre svaler på udtræk end samme dag i fjor. Vi havde også 100 flere Sortænder (Melanitta nigra) denne søndag.

Resultaterne på to datoer med et års mellemrum kan næsten kun bruges til at vise, hvor varieret og uforudsigeligt trækket kan være i august.

Dagens Hvepsevåge var en adult/voksen hun. Oversiden, som vi ikke har billeder af, var ensartet mørkebrun uden synlig kontrast til den mørke vingebagkant, hvor hanners oversider kan forekomme helt sølvgrå og altid med en tydelig sort bagkant på vingerne. På undersiden har hunnerne en mere diffus overgang mellem de sorte vingespidser og den lyse bundfarve på svingfjerene. De smalle mørke bånd på vingeundersiderne breder sig desuden længere ud mod vingespidserne og bagkanten af vingerne end hos hannerne. Også den mørkere bundfarve på den indre del af vingerne, armene, er mørkere end hos hannerne. Hunner kan have lyse blågrå hoveder, som fuglen på billedet, men mere grumset med brunlige indslag og som regel kun på hovedsiderne til forskel fra hannernes blågrå hætte ned over hovedet. Fra Musvåger (Buteo buteo) kan de voksne Hvepsevåger kendes på gule øjne, et lille og mere dueagtigt hoved, ofte tydeligt længere hale samt bredere og længere vinger, og næbbet er sort. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Foruden ternerne var det fint med mindst en Vandrefalk (Falco peregrinus), idet en Vandrefalk set inde over Gedser by måske var den samme, måske en anden. Det blev den/de ikke set godt nok til, at det kunne siges med sikkerhed. Udtrækket af rovfugle fra land var meget beskedent med en enkelt Spurvehøg (Accipiter nisus) og en enkelt voksen hun Hvepsevåge (Pernis apivorus) – et varsel om, at der ikke ere lang tid til det meget koncentrerede træk af voksne Hvepsevåger i slutningen af august, hvorefter det bliver spændende at se, hvad der kommer af unger fra i år. Hvepsevågerne lever meget stille og skjult, og de er kun kort tid i Europa, før de flyver til Afrika. Derfor er trækobservationer af arten en vigtig mulighed for at få et indtryk af yngleresultatet.

En digesvale med det karakteristiske mørke halsbånd for arten røg i nettet på engen, mens der var brombærfestival, og blev beundret af mange. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Brombærfestival: Hvert år inviterer vi folk til at komme og plukke nogle af alle de brombær, der er i haven, og årets første plukning foregik søndag eftermiddag. Vi har en sort, som giver særlig store og søde bær. Samtidig får folk mulighed for at se nogle fugle blive ringmærket. Ringmærkerne holdt et par net åbne ved søen på engen, mens deltagerne havde fri adgang til hele haven, og vi serverede kaffe og småkager. Vi fik ikke talt folk, men det var et velbesøgt arrangement, og der var ligefrem kø til at få vasket brombærsaft af hænderne. Årets næste brombærfestival er onsdag 20. august fra klokken 12 til 15.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Anne Marie Reith, Tina Elley, Mads Elley, Gert Juul Jeppesen, Alba Maria Holmberg, Signe Agermose, Leander Agermose Elbek, Philip Elbek og Ole Friis Larsen.