Frivillige fra fuglestationen i læ på Odden lørdag morgen. Foto: Søren Leth-Nissen

Ringmærkningen/The ringing: There was a strong wind in the garden this morning. We decided to open only the sheltered nets, which represented 128 m. The first round was evocative of the day: just a few birds, but with a little surprise. Our leucistic Robin (Rødhals) friend was in the last net. This is the fourth time we have caught it, and it is still not very fat.

Although the nets were full of leaves rather than birds, we could observe a great migration in the sky above the garden, with huge flocks of Chaffinches (Bogfinke), Siskins (Grønsisken) and thrushes (Drossel), as well as a few redpolls and two great spotted woodpeckers.

Today was also Grace's last day here before a week's holiday and her return to Australia. It was a pleasure to ring with her and we hope she will come back. We wish her good times and a safe return.

Musvit (Great tit)   Foto: Théophile Fontaine

Hopefully the decrease in wind tomorrow will bring us a few more birds. Susanne and I are ready.

Dagens ringmærkede (RI) og aflæste (RC) fugle:

Trækket på Odden: En smuk oplevelse at være et helt hold på op til ni fra fuglestationen sammen ude at tælle og nyde dagens morgentræk. Vinden var lidt rå, men vi fandt godt læ langs en af murene på den gamle marinestation og fik endda lidt sol undervejs. Det blev til 3.319 fugle på træk fordelt på 43 arter, hvoraf halvdelen, 1.622, var Ederfugle (Somateria mollissima).

Den unge Dværgmåge ved Odden lørdag morgen havde skiftet nogle af de mørke fjer på ryggen ud med grå fjer i fældningen fra første ungfugledragt til første vinterdragt. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Især nød vi en god trafik af de elegante Dværgmåger (Hydrocoleus minutus), som er en af specialiteterne ved hele Nordens sydligste punkt. Der var både adulte/voksne fugle med deres dybsorte vingeundersider og unge fugle med deres karakteristiske mørke tegninger på oversiden. Der var flere perioder med god tid til at få de små mågers terneagtige flugt ’ind under huden’, og det er vel den allerbedste måde at kende fuglene på.

Morgenens Blå Kærhøg ved Odden havde flere træk, der afslørede den som en ung hun i sit første kalenderår (1k). På oversiden sås tværbåndene på vingerne næsten kun på de lange håndsvingfjer yderst på vingerne, som også afslørede alderen med en perlerække af lyse spidser på de lange dækfjer. Fuglen havde desuden mørke øjne, hvor unge hanner og ældre hunner har lyse øjne. Ifølge litteraturen er det også de unge hunner, der har mest lys halsring, som kan få dem til at minde om Steppehøg (Circus macrourus). Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fint var det også at se en adult/voksen han Vandrefalk (Falco peregrinus) fortære sit bytte i luften over standen, før den trak videre mod syd, ligesom morgenen bød på en flot ung hun Blå Kærhøg (Circus cyaneus), som dog ikke trak ud, men forsvandt over markerne mod nord fulgt af nogle af de lokale krager. Mens vi er ved de farvestrålende oplevelser, var vi også glade for flokken af Stillitser (Carduelis carduelis), der hvirvlede rundt i luften over områdets bevoksninger af vilde urter. En god oktoberdag med småfugle, som vi dog ikke dækkede særlig grundigt; langs muren kunne vi kun se noget af det træk, og vi kunne ikke med sikkerhed konstatere, om fuglene trak ud over havet og forsvandt, eller det var de samme fugle, vi så flere gange.

Værd at nævne er også en helt ung Sule (Morus bassanus), som fouragerede en tid tæt på kysten, før den forsvandt mod nord. Måske var det især dejligt, at det var en ung Sule; for nogle få år siden blev Suler et dagligt syn ved Odden, men så udbrød der fugleinfluenza i ynglekolonierne, og vi ser nu kun ganske få Suler i området. Forhåbentlig er dagens unge fugl et tegn på, at bestanden igen er ved at blive så stor, at flere omstrejfende Suler kommer ind i Østersøen.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Nyt fra stationen: Grace Marsh havde lørdag morgen sin sidste arbejdsdag hos os, før hun skulle en uge til Norge og derefter hjem til Australien. Hun har fået mere erfaring i både ringmærkning og træktælling. Fra Odden kan hun blandt andet tage et bedre kendskab til bestemmelse af andefugle i modlys med hjem. I Australien har de en anden art Skeand, end vi har, men profilen er den samme, når hun skal finde den i flokke af ænder der.

Den australske Skeand (Spatula rhynchotis) ser lidt anderledes ud, men silhuetten med det store næb er den samme, og derfor kan erfaringer fra en ene verdensdel ofte også bruges i andre. Denne han af underarten variegata hører til i New Zealand. Arkivfoto: Ole Friis Larsen/GFU

Folk på stationen: Lise Mastrup, Grace Marsh, Susanne Primdahl, Eva Heering, Karen Marie Leth-Nissen, Søren Leth-Nissen, Søren Mygind, Théophile Fontaine, Ole Friis Larsen