Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Fugle i haven og i luften

lørdag 14. maj 2016
af Johanne Øhlers Aagaard

Efter flere stille dage var det en kærkommen afveksling da der i dag var mere aktivitet i både haven og i luften. Her i haven var der godt gang i småfuglene og da vi lukkede nettene efter standarden havde vi ringmærket 67 fugle fordelt på hele forskellige 15 arter. Der er stadigvæk flest Løvsangere men også Sylvia sangerne var godt repræsenteret i dag. Den første Gulbug og årets anden Rørsanger blev mærket i dag, ellers var der desværre ingen overraskelser som vi ellers havde håbet på der ville dukke op på grund af vejrskiftet.

GulbugGulbug (Hippolais icterina). Foto: Andreas Bennetsen Boe

RørsangerRørsanger (Acrocephalus scirpaceus). Foto: Andreas Bennetsen Boe

Fra Odden blev der rapporteret om rekord mange øst trækkende Bramgæs over 125.000, en del af dem gik over haven så dem havde vi fornøjelsen herfra når der var tid til at kikke op. Derudover blev der på Odden set Sølvhejre, Vandrefalk, Lærkefalk og Gulirisk, samt en Pirol som blev set gå til rast i Fyrhaven, hvis vi er heldige er den her stadigvæk og går i et af hejsenettene i morgen. Fra haven blev der set Dværgfalk og en Skestork – som er ny art for Gedser.

Op af formiddagen kørte Andreas og jeg med Moko og Søgaard til det Bøtø for at se om der skulle komme noget rovfugle træk. Desværre uden det store held og vi så ikke meget andet en lidt Røde Glenter, Havørn og Sølvhejre. Hjemme på stationen var der derfor tid til at bestemme noget af det de planter og mos der gror i haven og på de biller som Moko Og Søgaard havde indsamlet i løbet af dagen. Det blev til flere nye arter for stationshaven.

Total: 67

Hvid Vipstjert / White Wagtail - 1
Jernspurv / Dunnock - 1
Rødhals / Robin - 2
Rødstjert / Common Redstart - 5
Solsort / Blackbird - 2
Rørsanger / Reed Warbler - 1
Gulbug / Icterine Warbler - 1
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 8
Tornsanger / Common Whitethroat - 8
Havesanger / Garden Warbler - 7
Munk / Blackcap - 4
Gransanger / Common Chiffchaff - 1
Løvsanger / Willow Warbler - 20
Tornirisk / Linnet - 4
Gråsisken / Redpol - 2