Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
More than one little gull per minute
Ringmærkningen: What can I say about this morning? It was slow at the beginning, slower in the middle and slow at the end... The wind speed was around 10 m/s, which is the limit for ringing. So, we decided to open only the most sheltered nets, which gave us 150 metres. But the day's ratio is terrible; we didn't even reach one bird per metre of net open. A total of eight birds were ringed and five were recaptured – what a day, my friends !
We had three Fuglekonge (Goldcrest) this morning Foto : Théophile Fontaine
Nevertheless, it's nice to see that, like yesterday, Redpolls are the birds we catch the most. I’m curious to see if the cold weather at the end of the week will bring more of them.
Tomorrow, the wind will decrease, all the nets will be open, and hopefully, full of waxwings !

Trækket på Odden: En helt fin tirsdag morgen, som startede med lidt småregn, men hurtigt kom til at foregå i lunt læ af den gamle marinestation og det meste af tiden i godt selskab med Flemming Pagh Jensen, der tidligere har talt træk for fuglestationen. Der var fugle på trækruterne over havet allerede fra solopgang, og vi kunne især glæde os over et stort træk af Dværgmåger (Hydrocoloeus minutus).
De fleste af de elegante små måger kom hver for sig eller i små, løse grupper, som i løbet af de fem standardtimer gav et samlet resultat på 645. Det er det tredjestørste tal på en efterårsdag i de år, hvor vi har haft systematiske daglige tællinger ved Gedser Odde. Rekorden blev sat 9. november 2021 med 818.
Trækket af Dværgmåger har i det meste af efteråret - røde søjler - ligget langt over gennemsnittet, som er vist med en kurve. De grønne søjler viser sidste års efterårstræk. Det hele er målt i fugle per time i standardtiden, altså intensiteten i trækket. Kilde: Trektellen
Men der er ikke kun tale om et højt dagstal. Efterårstrækket af Dværgmåger har i det hele taget været imponerende i år med 3.752 indtil nu mod 1.445 sidste efterår og et gennemsnit på 2.195 for alle årene siden 2019. Det eneste, der undrer os, er, at vi ikke har set mange unge fugle i år. Tirsdag var der kun 26 unger fra i år blandt de 463, som vi fik aldersbestemt, men trækket af Dværgmåger fortsætter ind i december, så der kan sagtens nå at komme en del unge fugle endnu.
Trækket af Dværgmåger har i øvrigt varet i mere end et døgn, idet Theo går ud for at se på træk om eftermiddagen, når dagens ringmærkning er overstået. Han kom både mandag og tirsdag hjem med beretninger om et stort træk af Dværgmåger og vi var enige om hans forslag til dagens overskrift på bloggen. De 645 i standardtidens 300 minutter var endda mere end to i minuttet.
I en flok Blisgæs (Anser albifrons) fik vi øje på tre, som så lidt mindre ud. De viste sig at være Tundrasædgæs (Anser serrirostris), som tidligere blev anset for en underart af den art, vi nu kalder for Tajgasædgås (Anser fabalis). Tundrasædgæssene hører til de gulbenede gæs, har mørke vingeundersider og kortere hals og næb end Tajgasædgæssene. De fleste har et sort næb med kun en gul spids, som fuglen på billedet. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Værd af bemærke var også lidt træk af gæs og svømmeænder, som manglede i trafikken mandag, samt to Almindelige Kjover (Stercorarius parasiticus), hvoraf den ene forsøgte sig med en angreb på en Dværgmåge, som dog så ud til ganske behændigt at undgå madrøveren.
Fra land kom der lidt Spurvehøge (Accipiter nisus) og kun få småfugle i den sidste time, da det klarede mere op, og der blev lidt blå himmel at se mellem skyerne.
I alt blev det til lige under 4.933 fugle på træk fordelt på 41 arter.
Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.
Folk på stationen: Anna Beluga Gade-Jørgensen, Théophile Fontaine, Ole Friis Larsen

