Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Dagsrekord slået, og besøg fra DR
Nettene var oppe lige før 7, og allerede på første runde hang der 9 sjagger i nettet. Runden efter hang der igen 9 sjagger, og det fortsatte med fugle i de 2 net næsten uden tomme runder. Den sidste time var der dog tomme net så jeg valgte at lukke 16.30 og der var heller ikke flere fugle på fodringen.
Dagen gav 44 sjagger, så det var klart dagsrekord da den gamle kun var omkring 12-15 fugle. Grunden til at den nok ikke har været højere er at der normalt ikke bliver ringmærket i vinterpausen.
Om morgenen kom Mads ud da DR P4 ville komme ud og høre lidt om vores arbejde. Manden fra DR endte med at sidde fast, så Sjoerd og Mads måtte hjælpe hans bil fri.
I morgen loves der sne, så der bliver nok ingen ringmærkning i morgen, og gør der ikke det kommer der nok ikke nogen blog.
Her under er en af dagens 2 vindrosler.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:
Solsort/Blackbird 1
Vindrossel/Redwing 2
Sjagger/Fieldfare 44
Total 47
På stationen: Mads Elley, Sjoerd Van Bal, Henrik Jørgensen

