Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
sne og en fasan
Vi tog chancen og åbnede de 2 net da der intet var på radaren, men på første runde dryppede det lidt uden at det var slemt men næste runde begyndte sluden at falde så der lukkede jeg.
Da jeg lige havde sat første net væltede en fasan som var kommet fra natkvist i nettet 2 meter fra mig, og heldigvis havde vi sat net så hårdt at den var lige til at pille ud(den slap uden ring).

Senere op ad dagen begyndte det at gå over i sne, men alligevel valgte jeg at se hvad der var på stranden ud mod odden.. En blå kærhøg fløj i læ af skrænten ret tæt på ude ved p-pladsen, og næsten ude på selve odden var der kommet en kæmpe ø af tang og på den stod der mindst 50 almindelig ryler, 1 sandløber og 3 strandhjejler. Det var dog umuligt at tælle med sne i øjnene. På vejen tilbage fandt jeg en sortgrå ryle på sin faste plads i hjørnet af stranden ved p-pladsen. Her under et billede fra odden ud over markerne mod fuglestationen.

Til aften tog jeg en lille tur på stranden for at se om noget stod i læ på stranden ud for fuglestationen mod p-pladsen. En adult sortand var kun 2 meter fra mig, så den svømmede desværre væk.
På stationen: Sjoerd Van Baal, Henrik Jørgensen

