Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2026 (28)2025 (313)2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Teknisk problem og tæt tåge

lørdag 28. februar 2026
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Fredag aften havde vi tekniske problemer med at komme ind på Gedser Fuglestations hjemmeside. Vi kunne ikke gøre fredagens blogindlæg færdig før lørdag morgen. Vi beklager ulejligheden.

 

Ringmærkningen: Det småregnede da nettene skulle op, så jeg satte ikke alle de net op jeg havde tænkt mig. Heldigvis var det så lidt regn(nærmest dryp) så jeg kunne fortsætte.

Det blev til 2 fugle idag, den ene var en solsort jeg havde ringmærket for få dage.

I morgen starter forårssæsonen for ringmærkningen, det ser ud til at blive en blæsende start med frisk vind.

Dagens ringmærkning og kontrol/Todays ringing and recapture:

Solsort/Blackbird 0(1)

Blåmejse/blue tit 1(0)

Total 1(1)

 

Trækket på Odden: Småregn og derefter tiltagende tåge med sigt ned til et halvt hundrede meter gav et beskedent resultat på lidt over 1.100 fugle fordelt på 34 arter, men på kun fire timer. Da vi ikke kunne se noget mere, stoppede vi efter fire timer. De fleste fugle fløj stadig mod sydvest i havtrækket og mod syd fra land. Mest bemærkelsesværdigt var en flok på 24 Ravne (Corvus corax), som pludselig dukkede op og fløj lidt omkring i området. Senere så vi tre Ravne trække ud; det var måske nogle udbrydere fra flokken. 24 Ravne er det næststørste antal, der er noteret for Gedser Odde i DOFbasen siden 2000. Rekorden er på 37, som blev set næsten på samme tid i 2024, nemlig 23. marts. 

Desuden så og hørte vi årets første Hvide Vipstjert (Motacilla alba) på Odden; foråret er på vej. Fuglen kom ind over buskene på spidsen og forsvandt over taget på den gamle marinestation.

Vores kolleger i den tyske fugle- og naturbeskyttelsesorganisation NABU skrev i denne uge, at hård vind fra øst i januar har presset meget vand ud af Østersøen. Det sker ifølge NABU kun cirka hvert tiende år, og det kan være godt nyt for det betrængte område, når Østersøen må forventes at blive fyldt op igen med frisk koldt saltvand, især hvis landene i området kan finde ud af at benytte sig af lejligheden til samtidig at bremse udledningen af næringsrigt vand fra landbrugsområder.

Se alle dagens observationer ved Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Cyann Ménard, Sjoerd van Baal, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen