Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Igen ret lummervarmt - og fuglene kom!
Niels Krabbe havde et mål om ca. 120 blodprøver af langdistancetrækkerne, men indtil i morges mangede der ca. 30. Det lykkedes imidlertid at få reddet de sidste i land, så han var rigtig godt tilfreds.
Der var de første to timer pænt med fugle på hver runde, bl.a. endnu en nattergal, og som noget nyt også årets første Acrocephalus'er: Både rørsanger og kærsanger blev mærket. I det hele taget var der meget stor artsrigdom ud af dagens 41 nymærkninger - hele 19 forskellige!
Den ene af de to bogfinke-hanner, en 2k-fugl
Det gav også to interessante kontroller af egne fugle. En solsort, mærket som 1k i juli 2012, var nu en rigtig flot gammel han, og minsandten om vi ikke genfangede 9R99070, som er en gulbug, også mærket tilbage i 2012 (29/6) som 2k+, så den er på nuværende tidspunkt tæt på at være mindst 6 år gammel! Siden mærkningen i 2012 har vi genfanget den hvert år lige siden, i alt 27 gange, så den må siges at være lokal, dog med årlige afstikkere til Afrika!
En karmindompap blev hørt synge i haven flere gange, måske kan vi sætte den på ring-listen en af de nærmeste dage!
Dagens mærkning: 41
Skovpiber - Tree pipit 1
Gærdesmutte - Wren 1
Jernspurv - Dunnock 2
Rødals - Robin 2
Nattergal - Thrush nightingale 1
Rødstjert - Redstart 1
Kærsanger - Marsh warbler 1
Rørsanger - Reed warbler 1
Gulbug - Icterine Warbler 5
Gærdesanger - Lesser whitethroat 2
Tornsanger - Whitethroat 6
Havesanger - Garden Warbler 6
Munk - Blackcap 3
Gransanger - Chiffchaff 1
Løvsanger - Willow Worbler 3
Broget fluesnapper - Pied Flycatcher 1
Bogfinke - chaffinch 2
Tornirisk - Linnet 1
Gulspurv - Yellowhammer 1