Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2026 (132)2025 (313)2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Når man ikke ved hvor man har vejret

lørdag 13. juni 2026
af Henrik Jørgensen

Ringmærkningen: Et hurtigt tjek på vejret var der intet på radaren og de lovede ikke noget regn heller, men det virkede meget mørkt og vinden kunne tydeligt høres så jeg vidste at nogle få net ikke kunne sættes op.

Allerede på første runde måtte jeg lukke flere net da vindstødende var for hårde, så ud af de 272 kom kun 97 meter net op, dog var det nok til at kunne køre en standard fangst.

Meget sorte skyer truede også på et tidspunkt, men heldigvis blev det kun til nogle få dryp.

Vores lokale rådyr fik ødelagt et net så det måtte lukkes, men Sjoerd og jeg fik hurtigt repareret det efter dagens fangst var slut.

Det blev en mere tynd dag end i går med kun 7 fugle hvoraf de 4 var nye. Men selvfølgelig var alle net heller ikke oppe.

I morgen er det usikkert om der kan fanges både pga vind og regn, men jeg må se hvad vejret siger når  uret ringer kort efter klokken 3.

Dagens billede skulle have været af en tornirisk, men det kan ikke lade sig gøre i dag af en eller anden årsag.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Gærdesanger/Lesser whitethroat 1(2)

Munk/Blackcap 1(0)

Gransanger/Chiffchaff 1(0)

Tornirisk/Linnet 1(1)

Total 4(3)

På stationen: Cyann Ménard, Sjoerd van Baal, Henrik Jørgensen