Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2026 (156)2025 (313)2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

En stille start

mandag 20. juli 2026
En stille dag markerede den officielle start på efterårssæsonen
af Søren Mygind

Et par Svalklire (Tringa ochropus), som fløj over stationen ved åbningen af nettene var formodentligt blevet tvunget til rast under deres natlige træk af den kraftige regn der ramte Gedser i løbet af natten.

Til gengæld var der ingen af de mærkede fugle som indikerede at trækfugle var ankommet til stationen. Formodentligt fordi den kraftige regn har blokeret effektivt for tækket af småfugle. De mærkede fugle er derfor sandsynligvis lokale ynglefugle.

En Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus) i den karakteristisk plettede ungfugledragt var nok dagens mest interessante mærkning. Den plettede ungfugledragt ses også hos bl.a. Rødhals (Erithacus rubecula) og Blåhals  (Luscinia svecica) og fortæller at arterne er forholdsvis nært beslægtede.

Skærmbillede 2026 07 20 131054

Skærmbillede 2026 07 20 131647

På stationen: Søren Mygind