Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Tak for denne gang
I år har jeg kun været en uge på Gedser Fuglestation ved starten af efterårssæsonen. Det skyldtes, at jeg står foran en flytning og har en datter der skal giftes på lørdag hvorfor jeg ikke kunne tage de sædvanlige fjorten dage på Gedser.
Flytningen blev aktuel, da jeg umiddelbart før sommerferien, helt uventet men meget glædeligt, pludseligt fik mit hus solgt med ovetagelse d. 15 august. Jeg har derfor haft travlt i sommerferien med først at finde ud af hvilke bolig jeg ønskede mig og herefter med at pakke et hus hvor jeg har boet i 21 år ned.
Efter en sådan lidt hektisk sommerferie er det bare skønt at være på Gedser Fuglestation. Synet af lodsbåden og færgen, der sejler forbi, og et sind fuld af forventningens glæde når det næste net nærmer sig får nærmest verden til at stå stille. Det var lige hvad jeg trængte til!
Så gør det absolut ikke noget at fangstallene har været lave og, at de spændende arter udeblev. Det er bare en del af spillet og det at være på en fuglestation.

På stationen: Jesper Brinkmann+familie, Anne Marie Reith og Søren Mygind

