Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Solformørkelse med fuglesang
We could luckily admire the eclispe through some special glass. Picture by Cyann Ménard.
Ringmærkning: I dag var der virkelig travlt med fuglene og har haft 178 fugle fordelt på 19 arter i standardringmærkningen! Størst var antallet af løvsangere (Phylloscopus trochilus), med en god blanding gærdesangere (Sylvia curruca), tornsangere (Sylvia communis), og gulbug (Hippolais icterina). Vi fik også et par unge brogede fluesnappere (Ficedula hypoleuca), en art vi har ventet på ville begynde at dukke op på trækket. Der var en konstant strøm af fugle så vi kørte på i de fem timer, som standardringmærkningen gælder. Derefter forblev nettene i haven åbne og vi forsøgte os også med svalenettene på engen. De gav en god fangst af svaler og sangere over resten af dagen, til vi nåede op på mindst 150 over hele dagen. Om eftermiddagen fangede vi dagens fugl: en ung stær (Sturnus vulgaris). Ungfuglene er på denne tid midt i en fældning af sine juvenile fjer, som er gråbrune, og at gro sine flotte metalliske farverige voksenfjer. Det er fantastisk at se hvordan den har fældet fjer udenfor nogen rækkefølge og fjerdragten ligner en form for patchwork. Efter at have ringmærket de bittesmå løvsangere hele dagen var det noget helt andet at få en fugl på den størrelse og med den styrke i hænderne!

Stær (1k, Sturnus vulgaris), der er midt i sin fælding af sine gråbrune ungfuglefjer og gro sine metalskinnende farverige voksenfjer. Den har været i brombærbuskene og har saft om næbbet

Det er ikke så tit man ser en fugl med så tydelig en forskel mellem ungfugle- og voksenfjer!
Marek fik i dag ringmærket sine første fugle. Den første blev en tornsanger (S. communis) og efterfølgene kom et par gulbug (H. icterina), gærdesangere (S. curruca), og en rødstjert (Phoenicurus phoenicurus). Her i nat forsøger vi os med at fange natravne mens vi ser på meteorsværmen Perseiderne, som har lovet masser af stjerneskud over Gedser Odde’s klare mørke nattehimmel.
Dagens fangst
Net op: 05:00, Net ned: 21:00, Netmeter: 278 + 36 after standard ringing
Digesvale / Sand martin / Riparia riparia 3
Landsvale / Barn swallow / Hirundo rustica 4
Hvid Vipstjert / White Wagtail / Motacilla alba 1
Nattergal / Thrush Nightingale / Luscinia luscinia 2 (2)
Rødstjert / Common redstart / Phoenicurus phoenicurus: 5
Kærsanger / Marsh Warbler / Acrocephalus palustris: 6
Rørsanger / Common Reed Warbler / Acrocephalus scirpaceus: 2
Gulbug / Icterine Warbler / Hippolais icterina: 9 (6)
Gærdesanger / Lesser Whitethroat / Curruca curruca: 25 (4)
Tornsanger / Common Whitethroat / Curruca communis: 30 (3)
Havesanger / Garden Warbler / Sylvia borin: 21 (1)
Munk / Eurasian Blackcap / Sylvia atricapilla 6 (2)
Gransanger / Chiffchaff / Phylloscopus collybita 1
Løvsanger / Willow Warbler / Phylloscopus trochilus 55
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher / Ficedula hypoleuca 7
Musvit / Great tit / Parus major (1)
Stær / European Starling / Sturnus vulgaris 1
I alt: 178 mærkninger, 19 genfangster, 197 fugle, 17 arter
Trækket på Odden: Dagens træktælling foregik i dejlig solrigt og vindstille vejr med Ole, Mads, Orla og Lise som dagens hold.
Fuglene dukkede op i større antal end i går, hvor især Sortænderne (Melanitta nigra) bidrog til dette. Derudover udgjorde Krikænder (Anas crecca), Ederfugle (Somateria mollissima) og ternerne ligesom i går de mest talrige arter. Der var i dag hele fem arter af terner; Havterne (Sterna paradisea), Fjordterne (Sterna hirundo), Splitterne (Thalasseus sandvicensis), Dværgterne (Sternula albifrons) og Sortterne (Chlidonias niger). Det kan til tider være en drilsk opgave at kende ternearterne fra hinanden. For eksempel kan fjord- og havternerne let forveksles og her er placeringen af vingerne et af de afgørende kendetegn. Fjordternerne har vingerne placeret længere bagud på kroppen og synes dermed at have et mere aflangt hovedparti sammenlignet med havternen. I felten er det dog lettere sagt end gjort at se denne forskel, og det kan dermed både være frustererende, men også en sjov udfordring at vurdere disse tilsyneladende små, men vigtige detaljer.
Vi havde også glæde af at se en flok med 9 Klyder (Recurvirostra avosetta) på træk, som er et usædvanligt syn her på Odden.
Desuden dukkede en Gøg (Cuculus canorus) op, som svalerne var ivrige efter at jage væk. Gøgen lægger som bekendt sine æg i andre arters reder og skal dermed ikke bekymre sig om at blive her for at udruge og passe unger. Derfor måtte denne dagens gøg midt i august være en ungfugl udklækket i år, der endnu ikke er kommet længere væk på sit træk.
På Odden kan vi også glæde os over fugle, som ikke lige er på vej forbi, som denne Gule Vipstjert (Motacilla flava), der sad højt i solskinnet og fløj ud for at fange insekter i luften. Snart er den væk på vej sydover. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
En sæl lagde også vejen forbi og viste sig med korte mellemrum, for herefter at dykke og svømme videre igen.
I alt blev det til 2588 fugle på træk fordelt på 36 arter. Tællingen begyndte klokken 5:11 og sluttede klokken 10:11.
Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.
Duehalen er Danmarks kolibri. Den flyver på samme måde og samler nektar, ikke med et langt krumt næb, men med en lang snabel, mens den hænger stille i luften. Det går lynhurtigt. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
Nyt fra fuglestationen: Vi beskæftiger os ikke med insekter eller andre organismer i vores arbejde, men det forhindrer os ikke i at være nysgerrige og nyde, hvad vi ser. Når vi har brombærplukkedage, og det har vi snart, plejer nogle at spørge, om der er Duehaler (Macroglossum stellatarum) i vores sommerfuglebusk, og det er der lige for tiden. Onsdag eftermiddag var der endda tre på samme tid.
Vi læste, at en god måde at opleve solformørkelsen på uden de rigtige briller, var at bruge en køkkensi som projektor for en masse billeder af solskiven bag månen på et stykke papir. Cyann prøvede samtidig med sin mor i Frankrig, og det virkede. Da solformørkelsen var på sit højeste kunne vi mærke, at lyset blev svagere, men en Ringdue i fuglestationens have trodsede alt, hvad vi havde læst om, at fuglene holdt op med at synge under formørkelsen, og sang, helt som den plejer på den tid af dagen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU
På stationen: Storm Hauris Borum, Mathilde Lundt Larsen, Cyann Ménard, Martina Hillbrand, Lise Mastrup, Mads Elley, Orla Jakobsen, Ole Friis Larsen, Marek Ebert

