Ringmærkning: I dag gik vi tilbage til mere moderate fangsttal, og denne gang havde vi ikke engang et væld af Spurvehøge (Accipiter nisus) til at spice en ellers kedelig dag op. Med kun 40 nye mærkninger havde vi endda tid til, at alle ringmærkerne på skift kunne gå ud på odden for at se den Amerikanske Sortand (Melanitta americana), som observatør-teamet var så venlige at holde øje med for os. Vi havde dog en relativt stor anddel genfangster, hele 13 styks, hvilket indikerer, at vi har en gruppe fugle, som midlertidigt gør ophold i fuglestationens have, indtil de har oplagret nok energi til at kunne trække videre. De fleste af dagens fugle havde også ret små fedt- og muskel-scorer, hvilket støtter fortolkningen om, at de stærke fugle fra sidste trækbølge (i tirsdags) allerede er draget videre, mens de svage fugle bliver her lidt endnu. Ikke overraskende var de mest hyppige fangster igen Rødhals (Erithacus rubecula) med 26 individer og Gransanger (Phylloscopus collybita) med 17.

Selv om vi ikke havde mange af dem, var dagen dog heldigvis ikke helt tør for Spurvehøge. Den mest udfordrende fangst i dag var Spurvehøg nummer to, som befandt sig i et af standard-nettene, hvis net-masker er for små til at store fugle såsom Spurvehøge kan vikle sig ordenligt ind. Derfor blev jeg nødt til at løbe hen til Spurvehøgen for at lukke lommen omkring den, inden den kunne nå at undslippe fra nettet og flyve væk. Da det var gjort, var den næste udfordring at få den ud af nettet, uden at blive grebet af dens skarpe klør. Normalt prøver jeg at få fat på fuglen fra ryg-siden, så jeg kan få den i "ringmærker-grebet", hvori den ikke ville kunne nå mig med sine klør, men denne fugl havde lagt sig på ryggen i net-lommen, så den var klar til at sparke ud efter mig hvis jeg forsøgte at nærme mig. Uden så mange andre muligheder blev jeg nødt til at slå Spurvehøgen i dens egen spil, og greb hurtigt ud efter og fik fat i begge dens ben, inden den kunne nå at gøre det samme mod mig. Derefter var det en meget simpel ekstraktion.

Endnu en ung (1k) spurvehøg han. Den kan kendes som ungful på de lyse kanter på ryg-fjererne, samt de helt gule øjne, hvorimod en voksen han ville have mere ensfarvet ryg og mere orange i øjnene. Foto: Alba M. Holmberg 

I løbet af de seneste dage har jeg haft mulighed for at håndtere og ringmærke mange flere Spurvehøge, end jeg havde turde håbe på, da jeg kom, og hver en fugl har været ekstremt lærerig. Efterhånden føler jeg mig ret sikker i min håndtering af disse pragtfulde fugle, hvilket kan eksemplificeres ved, at jeg de sidste to dage helt er undgået at blive kradset, i modsætning til de første to dage, hvor næsten hver fugl efterlod mindst et lille sår. 

Dagens fangster:

Trækket på Odden: Today I will start a small project: I try to find the origin and meaning of every scientific name I mention. These will be written into the brackets too. The scientific names have always fascinated me through small bits I could understand and big parts that were just foreign to me. Meanings both incredibly funny and unbelievably uncreative are awaiting you!

This morning, the sky was grey, but the wind wa slow, so we hoped for another good day. We had good numbers of ducks, but almost nothing else. This is also reflected in our numbers: We counted only 38 species and half of all our counted birds were Common Eiders (Somateria mollissima, "Very soft wool-body"). At this time of the year, mostly the male Eiders migrate while the females and the young (female type) stay in the breeding ground for a bit longer. This can be seen in the flocks: they are almost all white. 

This flock of Eiders consists of only males. They have almost all moulted into their breeding plumage again and will start courting the females already in the wintering grounds. Last year's males can be identified by their dark colour but light wings.

Within the last week, the migration of Geese has picked up. Today continued in this manner. Dark-bellied Brants (Branta bernicla bernicla, "Barnacle burned-goose"), the most common subspecies of Brant in this part of Denmark, arrived in good numbers again. This population breeds in the northernmost parts of Russia and can be separated from the Light-bellied Brant from Svalbard, Greenland and northern Canada by their ashy-grey bellies. The northern Geese got a new participant today in the form of the Barnacle Goose (Branta leucopsis, "White-eyed burned-goose"). These birds too breed mainly in the high Arctic tundra, mostly on rock ledges that are inaccesible for predators. The nearest breeding grounds lie in Svalbard, at least 2.500 km away.

A Barnacle Goose in the morning light. These birds come from the high Arctic and winter in Central Europe, many in the Wadden Sea. Up to 1.4 million individuals of the Russian populations stay there.

Another visitor from far away was still hanging around the tip today: The Black Scoter (Melanitta americana, "American black duck"). I feel like this bird has not been hyped enough yesterday, so I will do that today. Black Scoters are a very rare sight in Denmark and in all of Europe. This individual is indeed a first for Gedser - this species has never been observed by anyone here before! A spectacular sighting. So it does not surprise that it attracted a good amount of twitchers (people who travel only to see a rarity someone else reported) that wanted to see it. Black Scoters breed in the tundra of Canada, Alaska and far eastern Russia. Probably, this individual came from the Atlantic population that breed in eastern and central Canada. Its story must have been quite sad: Separated from its flock it probably crossed the Atlantic on its own. It joined a flock of close relatives - Common Scoters (Melanitta nigra, "Black black duck") - but not its real family. Then it got carried by the strong westerly winds in the last few days and ended up here. Probably it also has a wing injury or lost a lot of feathers, otherwise it would not stay so close to the shore. I hope you make it back, safe and sound!

This male Black Scoter swims very close to the shore. It probably has an injury in its right wing, or at least it seems so. The other male Common Scoters around likely share the same fate, otherwise they would be flying far out.

Fuglearbejde ved Gedser Odde, når det er allerbedst. Her står folk fra fire lande og er uden videre sammen om at nyde en Amerikansk Sortand og dagens træk i det hele taget. Fra venstre er det nederlandske Chloe Wouters, franske Leo Cantiran, ringmærker Børge Langkilde fra fuglestationen, Gert Juul Jeppesen fra fuglestationen samt vores to unge tyskere i træning som ringmærkere og træktællere Hannah Schmidt og Marek Ebert. Chloe og Leo dukkede op på vej hjem fra en tur til Nordkap, fordi de havde set vores daglige indtastninger i databasen Trektellen og syntes, at det kunne være en spændende lokalitet at besøge. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fugle registreret i standardtiden: 4.138 . Arter: 38. Tællingen startet 06:30, sluttet klokken 11:30.

Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.

På stationen: Hannah Schmidt, Alba M. Holmberg, Frederikke Dufke, Jens Friis Walsted, Børge Langkilde, Hans Lind, Ole Friis Larsen, Marek Ebert