Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2026 (223)2025 (313)2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

ikke færdig - not ready

fredag 25. september 2026
af Xxxxxx & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Xxxxxxx

Trækket på Odden: Trafikken af Ederfugle (Somateria mollissima) tog til i forhold til de lidt over to tusinde, som vi registrerede torsdag, og de dominerede trækket på havruterne med flokke på op over et halvt hundrede af gangen. Vi endte på næsten 3.600. Det er hanner, der fylder mest i flokkene her i starten med bare 4,6 procent brune fugle, som omfatter både adulte/voksne hunner og unger fra i år.

Vi var tre fra fuglestationen om dagens arbejde, men havde alligevel travlt med at registrere det hele. Vejret vekslede hele perioden mellem koldt overskyet og lun solskin, så vi placerede os i god læ for vinden tæt på en af murene på den gamle marinestation. Her går det fint an at overskue havtrækket, mens det er mere vanskeligt at overskue trækket af fugle fra land ud mod kysten. En af fotograferne havde placeret sig med bedre udsigt ind over land, og så vi kunne se ham. Der var ikke meget, der tydede på, at vi gik glip af noget.

Ud over trækket kunne vi studere og sammenligne flere arter af rastende fugle tæt på stranden. En han Amerikansk Sortand (Melanitta americana) med en stor og meget iøjnefaldende orange knop på næbbet holdt for tredje dag i træk til tæt på betonblokkene med Skarver (Phalacrocorax carbo), men vi kunne også sammenligne den med et par almindelige hanner af Sortænder (Melanitta nigra) og se, hvordan deres knopper på næbbet både havde en anden form og mørkere farve med kun noget gult midt i knoppen. Desuden havde vi fornøjelse af en adult/voksen hun Fløjlsand (Melanitta fusca) med lyse pletter på siden af hovedet. Ingen af de arter er særligt almindelige at se så tæt på land, at vi kan se den slags detaljer i fjerdragterne.

GFU_sept_25_4073.JPGBilleder af dagens hunfarvede Fløjlsand tæt på land. Der er kun få forskelle på adulte/voksne hunner og årets unge fugle. En af dem er, at ungerne har en lys underside, som kan være næsten hvid ifølge bøgerne, og det synes denne fugl ikke at have, så vi bestemte den til en voksen hun. Bemærk de hvide fjer inderst på bagenden af vingerne. Det er det felt, vi kan bestemme arten på, selv når de flyver langt ude over havet. Voksne hanner har et hvidt område ved øjnene, som hunner og unge fugle ikke har. De har til gengæld et lyst område ved næbbet og på ørefjerene bag øjnene. De voksne hunner har også et lidt lysere mere gråligt næb end de unge fugle. Det er svært at afgøre ud fra billederne. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

GFU_sept_25_4076.JPG

GFU_sept_25_4077.JPG

Tæt på kysten fandt vi også en adult/voksen han Bjergand (Aythya marila) med gråspættet overside og en hun Pibeand (Mareca penelope), som vi lige for tiden ser en del af på træk.

Vi gik hjem med mange gode oplevelser i den mentale bagage, og mødte Bo Kayser, som arbejdede med lydoptagelser med vores faste lytteapparat PUC'en.

Fugle registreret i standardtiden: 5.386 . Arter: 37. Tællingen startet 06:32, sluttet klokken 11:32.

Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.

GFU_sept_25_4080.JPGOm eftermiddagen fjernede Hannah og Frederikke en stor bunke haveaffald fra efterårets beskæring af træer og buske i fuglestationens have. Det var meget synligt, at en stor bunke grene kom vær fra det område, hvor vi parkerer biler, og der nu er bedre plads til flere af dem. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

På stationen: Hannah Schmidt, Alba M. Holmberg, Frederikke Dufke, Jens Friis Walsted, Børge Langkilde, Ole Friis Larsen, Marek Ebert, Bo Kayser