Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Godt besøgt mini åbent-hus
Ringmærkningen: Siden i går I havde vinden lagt sig og det var derfor muligt at åbne alle net. Det gav resultat, da vi allerede efter første runde stod med 62 fugle. Alba og Marek blev derfor siddende i labben og ringmærkede medens Søren plukkede fugle. Efter den første runde klingede det lidt af, men vi havde hænderne fulde indtil kl. 10.00.
Som et nyt initiativ afholdt vi ”Mini åbent-hus”, som har været annonceret på diverse sociale medier. Allerede lidt i 9 kom de første besøgende, et ægtepar med deres barnebarn, som gik med på den første runde. Barnebarnet, Eskild, på ca. 5 år var meget interesseret i fuglene og stolt af at bære kassen med Rødhalse. Hver gang vi kom forbi huset var der nye besøgende, som fortsatte med at gå med rundt, da vi fortsat havde for travlt til at demonstrere ringmærkning. Efter klokken 10 var antallet af fugle så lavt, at vi kunne demonstrere hvordan fugle ringmærkes, måles og vejes foran huset. Efter demonstration af ringmærkning foran huset fortsatte Marek og Alba med ringmærkning medens Søren åbnede butikken og fik solgt et par T-shirts. Samtidigt udtrykte en af de besøgende, Peter, interesse for at deltage i stationens aktiviteter. Så på alle måde var forsøget med ”Mine åbent hus” en succes og vi ser spændt frem til onsdag og fredag i denne uge, hvor vi gentager arrangementet mellem klokken 9 og 11
Som nævnt havde Marek og Alba travlt i labben, men Marek var dog snarrådig nok til at tage et par billeder af sæsons første mærkede Vindrosler (Turdus iliacus) og en Husrødstjert (Phoenicurus ochruros).

The season's first Redwing (Turdus iliacus). These can be told apart from the more common Song Thrushes (Turdus philomelos) by the red underwings and flanks. Sorry for the weird pose the bird is in right now, this was a quick shot on a very busy morning and the only moment it did not flap and screech.

The Black Redstart (Phoenicurus ochruros) was the normal redstart for me for years. Thus, I (Marek) am very happy to finally see one in hand and even ring it.

Trækket på Odden: Mandag morgen var skøn på Nordens sydspids. Vinden var kold fra nordvest, og arbejdede sig kun langsomt opad gennem standardtiden fra 8,5 til 12,7 grader. Til gengæld var vi flere folk på observationsposten ved busken. Selskabet var godt mod kulden, og vi oplevede et noget højt og spredt træk af rovfugle, duer, småfugle og Traner (Grus grus) fra land. Desuden var der træk af især Ederfugle (Somateria mollissima), Bramgæs (Branta leucopsis) og Knortegæs på havruterne. Det er underarten Mørkbuget Knortegås (Branta bernicla bernicla), vi ser komme fra Sibirien for at overvintre i Danmark og Vadehavet mod vest til Frankrig.
En lille flok Bramgæs lyste op mod mørke regnskyer og lod sig let bestemme på de hvide hovedsider.
Knortegæssene er mørke med hvide bagdele. De voksne/adulte fugle har et hvidt mærke på halsen, som deres unger ikke har. En af dagens fugle landede på vandet for at tage sig et hvil.
Der er stor variation i Musvågernes dragter, men de fleste fugle på træk over Danmark fra Sverige og Norge ser ensartede ud, som denne lidt mørke version over Gedser Odde mandag morgen. Fotos: Ole Friis Larsen/GFU
En af de gode fuglefotografer på Odden tog mandag morgen et billede af en ung ringmærket Stor Præstekrave (Charadrius hiaticula) på Odden. To tal i koden på ringen kunne aflæses som en del af nummeret på den ene af de to præstekraver, som fuglestationens ringmærkere fangede på stranden lørdag aften. Foto: Mike Bo Olander Pedersen
Fugle registreret i standardtiden: 8.016 . Arter: 42. Tællingen startet 07:04, sluttet klokken 12:04.
Se alle dagens observationer på Gedser Odde i DOFbasen.
På stationen: Alba M. Holmberg, Søren Mygind, Ole Friis Larsen, Marek Ebert

