Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (88)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Der snappede jeg - undskyld, snuppede jeg lige en ny ringmærkningsart

lørdag 10. juni 2017
af Susanne Primdahl

På en overskyet men dejlig lun morgen med en svag vestenvind lykkedes det så. Jeg fik mig en ny ringmærkningsart på dagens første runde, hvor der hang en lidt morgensur Lille Fluesnapper. Den havde sikkert en anelse om, hvad der ventede den i form af nærstudier, sammenligning med Svenssons beskrivelser og fotograferen.

2017.06.10 Lille fluesnapper

Et par runder senere røg der en Gransanger i nettet, som havde en usædvanligt lang øjenbrynsstribe. En masse billeder blev taget, og Hans noterede alle relevante mål og gemte en fjerprøve, mens den endte med at blive noteret som en ganske almindelig Gransanger.

 2017.06.10 Mærkelig gransanger

Ellers blev denne milde dag kendetegnet ved mange ringmærkninger i forhold til aflæsninger med 16 ringmærkede og 3 aflæste fugle. Vi fik en gang regn i nat, som måske har fået en del nye fugle til at gå ned i haven.

Listen over dagens fangster:

Hvid vipstjert / White Wagtail    1 recapture
Solsort / Blackbird    1 ringed
Gulbug / Icterine Warbler    1 ringed  + 1 recapture
Gærdesanger / Lesser Whitethroat    2 ringed
Tornsanger / Whitethroat    1 ringed
Havesanger / Garden Warbler    1 ringed
Munk / Blackcap    2 ringed
Gransanger / Chiffchaff    1 ringed
Lille fluesnapper / Red-breasted Flycatcher    1 ringed
Blåmejse / Blue Tit    1 recapture
Spætmejse / Nuthatch    1 ringed
Stær / Starling    1 ringed
Grønirisk / Greenfinch    2 ringed
Tornirisk / Linnet    2 ringed

 Dagen blev sluttet af med kikkert og teleskop på jagt efter 2 stk. Lille Skrigeørn, som var set trækkende mod syd fra Bøtø. Måske bliver de fundet igen i morgen. Der i hvert fald stof til søde drømme i nat.