Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

En fin lille fugl

onsdag 18. maj 2016
af Johanne Øhlers Aagaard

Efter flere dage med hård vind føltes det næsten vindstille i morges da vi kom ud i haven og alle net kunne åbnes. På første runde så det dog noget sort ud da der ingen fugle var før det sidste net på runden hvor der sad en enkelt lille fugl. Heldigvis var det en Lille Fluesnapper, så var dagen da reddet selv hvis der ikke skulle dukke flere fugle op. På anden runde kunne vi tage 9 fugle ud af nettene og der var håb for en god dag, men allerede på 3 runde var der igen ingen fugle. Sådan skiftede det resten af standarden og vi har trods mange nulrunder mærket 32 fugle i dag. Der er stadigvæk god variation af arter dog stadigvæk med en overvægt af løvsangere.

LilleflueLille Fluesnapper (Ficedula parva). Foto: Andreas Bennetsen Boe

Efter frokost cyklede vi en tur, første stop var ved Frisenfelt hvor vi fandt en syngende flot Karmindompap, desuden var der flere syngende Tornsangere og en syngende Rørsanger. Derefter cyklede vi til Kroghage hvor vi så Rødrygget Tornskade og Sortstrubet bynkefugl. Da vi var på vej tilbage mod cyklerne mødte vi Gert og vi fulgtes med ham til Vesterhave hvor vi hørte en syngende Nattergal. Til sidst gik vi alle tre tilbage til Kroghage for at se Storplettet perlemorssommerfugl. Vi fandt desværre kun en på trods af Gert tidligere havde set 3. Der var som altid flere planter at kikke på, vi fandt bl.a. en med hvide blomster som jeg tror kan være Kost-fuglemælk som vist ikke tidligere er registeret på Kroghage så den må jeg vist lige tilbage og kikke nærmere på.

Til aften har vi spist en dejlig grøn kartoffelsalat med rucolasalat fra Hans’s have, vilde asparges og hjemmelavet ramsløgspesto, det var en god kombination som klart kan anbefales. Der er nu noget særlig godt over at spise friske råvare fra naturen det giver lige lidt ekstra smag til maden.

Vinden er i løbet af dagen gået over i sydøst og i løbet af de tidlige nattetimer skulle der komme lidt regn, derfor håber vi på at vi får lidt mere og se til i morgen. Vi venter stadigvæk på de første Kærsangere og Rødrygget Tornskade hvis vi er heldige bliver det i morgen at vi får dem at se i nettene.

Total: 32

Gærdesmutte / Wren - 2
Jernspurv / Dunnock - 1
Rødstjert / Common Redstart - 4
Solsort / Blackbird – 2
Tornsanger / Common Whitethroat - 3
Havesanger / Garden Warbler – 4
Gransanger / Common Chiffchaff - 3
Løvsanger / Willow Warbler - 9
Lille fluesnapper / Red-breasted Flycatcher - 1
Stillits / Goldfinch - 2
Tornirisk / Linnet - 1