Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (96)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Hvor er fuglene?

fredag 21. juli 2017
af Anton Herrig Liebermann

Har fået streng besked på at korte lidt af mine romaner af til blogge, så her kommer den nye form for blog (ironi kan forekomme) :)

Underligt underligt vejr at stå op til. En tordenfront lå nogle kilometer nord for Gedser, og gjorde mig ekstra opmærksom på radaren. Gårsdagens svingninger på radaren gjorde dog, at jeg smækkede størstedelen af nettene op. Omkring 6 tiden ramte den sydligste del af fronten Gedser odde, og vi fik lidt dråber. Det var dog ikke så kraftigt så man blev nødt til at lukke. Efter det var dagen ganske vind fattig og med en god temperatur op af dagen. 

Nu har jeg sådan cirka forklaret hvad der er sket på Gedser Fuglestation i dag. Fugle var der nemlig ingen af. Kun 5 nymærkninger (2 indenfor den standardiseret ringmærkning) var hvad det blev til. Dog en enormt flot gammel tornirisk var dagens første fugl.

torns2k+ tornirisk han.

Efter at have lukket nettene blev der brugt et par timer på odden i selskab med Anders Prehn. Vi havde dog lidt træk, selvom der ikke skete det store. 17 havterner, 1 fjordterne, 2 strandskader og nogle splitterne liggende og køre frem og tilbage. 

Efter at have vendt tilbage til stationen, var den tyske familie der skal overnatte her weekenden over på vej til stranden. Jeg valgte derfor at smække nogle net op igen, og håbe på at redde dagstotalen bare en lille smule. Fugle var der ikke kommet i løbet af dagen, så fra 15-21 gav sølle 1 tornirisk, dog også en flot gammel han.

Rasmus Momme ankom med Hans omkring 17 tiden, og fik lavet sit check-in. Vi gik straks igang med at være aktive, og fik sat nogle vadefugle fælder op, og vi fik sat 2 net oppe ude i marken, så der måske kan gå lidt andre fugle i. 

Dagen vil dog huskes for en gammel gulbug vi fangede i aftes. Den blev ringmærket den 12. juli 2009 her på stationen som 1k af Hans Lind, og er altså 8 år efter stadigvæk her. Vi kunne på maven se, at den var rugende, så den har nok ynglet i haven. Lidt research i databasen fortalte, at den i 2012 også havde ynglet i haven, men at den ikke var aflæst fra 2012 også til i dag. Gammel og erfaren fugl, men dog ikke erfaren nok til at undgå nettene :)

Lige nu er Rasmus og jeg top motiveret og klar til i morgen, for den kan da kun give flere fugle end i dag.

Today’s ringing:
Hvid Vipstjert / White Wagtail - 1
Tornsanger / Common Whitethroat - 2
Tornirisk / Linnet - 2
Total: 5

De gladeste hilsner Anton