Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (80)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Hvor er fuglene Vol. 3

søndag 23. juli 2017
Få fugle - ikke så meget regn - og hyggeligt multikulturelt socialt samvær
af Rasmus G. Momme

Vi vågnede alle tre kl. 4 og gik ud for at sætte net op - og det regnede ikke! Juhu! Regnen indfandt sig først omkring middag, så vi kune gennemføre standardiseret i fin stil og stadig have tid til lidt hygge-mærkning bagefter. 
Men ligesom de foregående dage, var haven temmelig død... så hygge-mærkning er nok lidt en overdrivelse. Det blev til 9 mærkede fugle - 2 mere end i går, og 4 mere end i forgårs. Forhåbentlig begynder den stigning snart at eksponere, ellers bliver juli simpelthen for kedelig!

Today’s ringing:
Rødrygget Tornskade / Red-backed Shrike
Sangdrossel / Song Thrush - 1
Gulbug / Icetrine Warbler - 4
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 1
Husrødstjert / Black Redstart - 2
Total: 9

20289797 1479335418789540 30151770 n

Sæsonens første husrødstjerter var et lyspunkt. Vi lukkede nettene da det begyndte at smådryppe omkring kl. halv 12. 

Omkring kl. 1 kom der fint besøg - en lokal med en papkasse! Han havde ynglende tårnfalke hjemme i sin have, og Hans havde allerede mærket 2 unger. Nu var det endelig lykkedes for ham at fange den 3. (den 4. forbliver nok umærket), så han havde taget den med ud på stationen, hvor jeg fik æren af at mærke den - sød lille fyr! 

Resten af dagen gik med - ja, ikke så meget. Nogle af os sov lidt, Nicolas købte ind og ellers kiggede vi lidt på fede steder i frankrig hvor han havde mærket!

Her til aften ankom Hans sammen med en gut fra Sri Lanka (ved simpelthen ikke hvordan man stavede til hans navn...), som skal være her til onsdag. Han virkede vildt rar, har rejst meget, bor lige nu i København og skal egentlig bare have opfrisket håndtering af fugle inden han skal på ekspedition til New Guinea med en fra Zoologisk Museum. Så planen er at han for størstedelen af fuglene de næste dage, så vi håber bare at der kommer nogen!

Anton og jeg lavede tortilias til aftensmad. Vi åbnede de øl som den kære Steffen havde givet os, så Hans der lige havde afleveret manden (det er pinligt... ved det imorgen) blev og spiste lidt med. Det må være et af de bedste måltider der længe har været på GFU! 5 mennesker om bordet der spiste, drak og snakkede - det var fandeme hyggeligt!

Nu er alle gået i seng undtagen mig - så vi stopper her!

Flere fugle og ligeså god stemning imorgen - forhåbentlig!