Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (82)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Kat og mus med regnen

søndag 30. juli 2017
og lyn og torden.......
af Anton Herrig Liebermann

Regnen ramte odden klokken 3 i morges, og det var ikke bare regn skyerne indeholdte. Da jeg stod mutters alene som nok det sydligste menneske i Danmark klokken 3.50, var der lyn og enorme mængder af regn udenfor. Radaren fortalte dog, at det kun var en byge der ville være over ved 5 tiden. Nicolas var ikke stået op, så jeg smed bare en film på, og ventede i spænding. Alle nettene var oppe klokken 05.30, og ved 6 tiden var Nicolas ved min side. Flere gange ramte en byge stationen, og vi løb rundt for at lukke nettene. Regnen stoppede dog hurtigt, og vi åbnede med det samme igen. Det skete et par gange, og vi blev begge pænt trætte af DMI-radaren. Men altså vi opnåede 26 fugle inden regnen for alvor kom klokken 15.30. Deriblandt nogle rigtig fine fugle med 2 stykker af 1k skovsangere, og denne 1k sivsanger.

sivsanger1k sivsanger.

Imens netrunderne blev gået, og vejret blev nydt, fandt Hans og Henrik en lærkefalk ude over fårefoldene. Nogle små korsnæb fløj også rundt omkring i haven i løbet af dagen, men undgik desværre nettene.

Today´s ringing:
Landsvale / Barn Swallow - 4
Sivsanger / Sedge Warbler - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 3
Gulbug / Icetrine Warbler - 5
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 3
Havesanger / Garden Warbler -1 
Skovsanger / Wood Warbler - 2
Gransanger / Chiffchaff - 1
Løvsanger / Willow Warbler - 1
Stær / Starling - 2
Skovspurv / Tree Sparrow - 1
Tornirisk / Linnet - 2
Total: 26

Nu til eftermiddag har vi fået en rigtig fin gæst i form af Johanne. Hun vil blive for nogle dage, og birde lidt på odden og hjælpe til ved nettene. Og mon ikke man kunne lokke hende til at lave en af hendes kendte chokocakes? Det kunne i hvert fald blive en fornøjelse!

I hvert fald skal der laves en omgang tarteletter, så vores Nicolas kan smage rigtig dansk mad. I vil få respons på begge ting i morgen.

De gladeste hilsner Anton