Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Varmt pust sydfra

torsdag 19. maj 2016
af Andreas Bennetsen Boe

I dag vågnede vi til et spændende skift i vinden, der var drejet til sydøst. På første runde var det klart at der var nye fugle i haven med to Brogede Fluesnappere og tre Rørsangere, hvoraf en havde en spansk ring på! Vi forsatte med at mærke langt op ad eftermiddagen og endte på 44 nye fugle. En Karmindompap han havde slået sig ned i haven og leverede lydbilledet til en dejlig varm ringmærkningsdag. Vi nåede også at få slået plænen, så den er klar til alle de gæster vi får i weekenden!
Det gik meget hurtigt da de spændende fugle var der, så jeg har kun billeder jeg kan vise af nogle Løvsangere. For en lille uge siden fangede vi en meget bleg en, og i dag fangede vi så en meget mørk!

2016 05 19 01
Farveforskel på to Løvsangere (Phylloscopus trochillus).

I nat fik vi også en ny art på lyslokket! Arten der fik mig hooked på natsommerfugle, Aftenpåfuglesværmer!

2016 05 19 03Aftenpåfuglesværmer (Smerinthus ocelatta)

Total: 44

Jernspurv / Dunnock - 1
Rødhals / Robin - 1
Rødstjert / Common Redstart - 4
Rørsanger / Reed Warbler - 2
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 2
Tornsanger / Common Whitethroat - 8
Havesanger / Garden Warbler – 11
Munk / Blackcap - 2
Gransanger / Common Chiffchaff - 3
Løvsanger / Willow Warbler - 6
Broget fluesnapper / Pied Flycatcher - 2
Bogfinke / Chaffinch - 1
Stillits / Goldfinch - 3
Tornirisk / Linnet - 1