Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (80)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

De sørgelige rester

tirsdag 19. september 2017
af Anton Herrig Liebermann

Dagen i dag blev en dag med de sørgelige rester fra 3 gode dage med fine mængder af fugle. Vi havde håbet på at kunne lave 1000 fugle på blot 72 timer, men måtte ret hurtigt i morges se virkeligheden i øjnene. Krattene var tømt ud, og 4 m/s fra vest i nat havde ikke tiltrukket flere fugle. Derfor fik vi fornøjelsen af en væsentlig tyndere portion rødhalse og gransangere, hvor gransangeren faktisk gik hen og blev dagens fugl med hele 25 styks.

Hans, Benny og Gert havde et hold til formidling, og det kørte virkelig på skinner i dag. Efter at være blevet snydt for spurvehøgen til sidste formidling, fik den ondt af os, og lod sig vise med 2 flotte store hunner lige ved deres ankomst. Det er en kanon art at vise frem, og bliver altid modtaget med stor glæde under fremvisning.

Efter en succesfuld omgang formidling, lukkede vi hele haven, da de foregående 2 runder havde stået på 2 fugle, og de var begge påført ring. Spurvehøgenettene holdes dog åbne, da der er blevet taget hele 3 indtil videre. Her endnu en af disse fede skabninger.

spirniz1k han spurvehøg, bliver man nogensinde træt af den fugl?

Today´s ringing:
Spurvehøg / Sparrowhawk - 3
Gærdesmutte / Wren - 2
Jernspurv / Dunnock - 3
Rødhals / Robin - 13
Rødstjert / Redstart - 5
Sangdrossel / Song Thrush - 3
Gærdesanger / Lesser Whiethroat - 3
Tornsanger / Whitehtroat - 1
Gransanger / Chiffchaff - 25
Løvsanger / Willow Warbler - 3
Fuglekonge / Goldcrest - 1
Grå Fluesnapper / Spotted Flycatcher - 2
Skovspurv / Treesparrow - 1
Total: 65

Lige nu (14.30) er  Daniel og Ragnar ude og kratluske, og jeg vil til at rydde lidt op i dagligstuen efter weekendens mange mængder af folk. Der begynder nemlig så småt at gøres klar til åbent hus på søndag.

I morgen lover de næsten 10 m/s og muligvis lidt regn, så måske jeg skal vise Robert strandens kvaliteter i nat, og give ham nogle nye mærkearter?? :)

De gladeste hilsner Anton