Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (80)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Åbent hus får sibiriske gæster

søndag 24. september 2017
af Anton Herrig Liebermann

En næsten propfyldt station blev startskuddet på åbent hus ano efteråret 2017, og alle var ude af sengen før solopgang. Kimze var smuttet på kroghage, Jan Speiermann, Hans Ægidius, Mads Paulsen og Ragnar var taget ud på odden, og Clausjannic og Robert var tidligt på færde med nettene. Det resulterede i, at jeg kun nåede at åbne 4 net, før at samtlige net i haven var slået op. Det kan vel kun kaldes et luksusproblem, også endda krydret med et varm bad efterfølgende, og småregn i luften. Alt tydede på en god åbent hus.

Rødhalsene og i særdeleshed også sangdrossel havde ankommet på første runde, og selvom vi gik første runde allerede før solen stod op, måtte vi skrue op for tempoet, for at kunne følge med. Således forløb første runde, og ikke meget tid havde vi oppe i labbet, før at næste runde skulle gåes. Clausjannic og Robert gik ud og plukkede, imens jeg fik kørt det første hold fugle igennem. Jeg nåede kun lige at tjekke 3 net på 2. runde, før jeg mødte dem igen, og de smilte bare sødt, og berettede om sæsonens blot 2. gamle han af lille fluesnapper. Jeg fik her alle fuglene leveret, og returnerede til labbet, imens de smuttede direkte videre på næste runde. Fuglen blev meldt ud, og da der havde samlet sig ca. 30 mand udenfor labbet, blev fuglen mærket og fremvist. Processen nåede dog ikke særlig langt, før Robert kom gående med en pose med sæsonens første bryn i. Fremvisningen foregik imens jeg knoklede med at få de mange rødhalse ud af labbet, så nåede faktisk ikke at få set det første bryn inden det blev sluppet. Det ærgrede mig lidt, men gud hørte mine bønner, og leverede endnu et bryn på næste runde. Hermed blev GFU’s dagstotal for bryn slået, og der var her dødet lidt ud, så jeg fik lidt tid til at nyde brynet. Sådan!

22015627 1537154986340916 1854852091 oDagens 2. hvidbrynet løvsanger blev en 1k hun

Efter de små sibiriske småfugle, døde det fuldstændig ud, og vi fangede ikke mere end 25 fugle fra klokken 10.00, og derfor valgte vi at lukke klokken 15.00, og erkendte at dette blev resultatet:

Today’s ringing:

Gærdesmutte / Wren - 4
Jernspurv / Dunnock - 1
Rødhals / Robin - 119
Rødstjert / Redstart - 2
Sangdrossel / Song Thrush - 23
Havesanger / Garden Warbler - 2
Munk / Blackcap - 8
Hvidbrynet Løvsanger / Yellow-browed warbler - 2
Gransanger / Chiffchaff - 19
Løvsanger / Willow Warbler - 8
Fuglekonge / Goldcrest - 3
Grå Fluesnapper / Spotted Flycatcher - 1
Lille Fluesnapper / Red-breasted Flycatcher - 1
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 1
Bogfinke / Chatfinch - 1
Total: 195

En ganske fin septemberdag, og vi lader nu op til smide bomben i de kommende dage. Åbent hus forløb ganske udmærket, og der var ca. 120 folk omkring stationen. Der blev fortalt en masse historier, og fremvist en masse forskellige arter. Ragnar tog odden, men blev ramt af tåge ret tidligt, og måtte aflyse det hele. Nina var bag kameraet, og Vibeke, Anni-Rose og Anne Marie stod for den dejlige mad og de lækre kager, som vi blev tilbudt hele formiddagen. Et stort tak skal lyde på GFU’s vegne for en succesfuld åbent hus. Vi kan vel kun se frem til endnu en åbent hus til foråret :)

Omkring 17 tiden havde var haven tømt ud for fuglekiggere, personalet og besøgende, og vi er nu kun Ragnar, Robert, Kimze-fyren og undertegnede tilbage. Nu står den på hygge, og rester af den lækre frokost til aftensmad, også er vi klar til endnu en begivenhedsrig dag i morgen.

De gladeste hilsner Anton