Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (55)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Smukkere dage skal man lede længe efter

mandag 25. september 2017
af Anton Herrig Liebermann

Døgnet startede temmeligt begivenhedsfuldt. Selvom morgenen så rigtig giftig ud mht. til fald, valgte Ragnar og jeg at smutte på stranden, og se hvad vi kunne fange i et par timer. Klokken havde lige passeret midnat, og sigtbarheden var elendig. Perfekte opskrifter på strandfangst - og det gik det også udemærket. 2 store præstekraver og 1 almindelig ryle blev det til, og vi skyndte os lidt hjem, fordi vi vidste alarmen ville ringe 5.45. I har set alt for mange billeder af den efterhånden så almindelige store præstekrave, så i får lige nattens almindelige ryle i stedet.

Almo ryleAlmindelig ryle 1k

Jeg lå først i sengen ved 2 tiden, hvilket var enormt dumt efter en lang dag med åbent hus osv. Selvfølgelig resulterede det i, at man sov lidt over sig. Heldigvis havde min søde hjælper smækket hele molevitten op, og vækkede mig 5 minutter før første runde med nogle hårde slag på døren, og meddelelsen “Thruses everywhere”. Jeg fløj op af sengen, og så en Robert stående i døren. Han rystede bare stille og roligt på hovedet og sagde nogle meget dybe ord, “Lazy lazy boy”. Han skulle bare vide hvad jeg havde lavet i nat :)

Nå, men han havde ganske ret, da jeg åbnede døren for første gang, skulle jeg bruge 15 sekunder, så havde jeg set +40 sangdrossler flyve over haven. Jeg droppede morgenmaden, og skyndte mig afsted. Det allerførste netf jeg kom til bød på 5 rødhalse, 1 munk og 1 stenpikker, også ved man ligesom godt hvad klokken har slået. Første runde gav hele 100 fugle præcis, og jeg var så enormt tæt på at tilkalde forstærkning. Det døde dog allerede ud til 2. runde, så vi troede på, at vi selv kunne klare det 2 mand. Jeg mærkede igennem i labbet, og Robert plukkede fuglene fra nettene. Efter at have siddet 2 timer i stolen i labbet, og bare mærket sangdrossler og rødhalse, kom Robert med sæsones blot 2. græshoppesanger. Denne enormt fede locustella blev nydt med Christian og Ragnar fra odden.

Grizzzi warbler2k+ græshoppesanger

Min mave udhungrede mig til sidst i forløbet, og klokken 11 sad jeg endelig inde på stationen, og fik min (hvad jeg selv synes) velfortjente morgenmad. Det var dog kun 10 minutters nydelse, før at næste runde skulle klares.
Det var nemlig sådan, at vi ikke havde en eneste runde i dag med under 10 nymærkninger. Og lige pludselig sad efterårets første par kvækerfinker, og de blev gennemnydt som 2 styks 1k hanner.

Kvaekzi1k hanner kvækerfinke gæstede i dag GFU, og blev taget rigtig godt i mod.

Kimze drengen havde hele dagen været ude på kroghage og kratluske igennem, og var godt smadret til sidst. Derfor var det en fantastisk befrielse for ham, da jeg kunne ringe ved 16 tiden og melde om, at jeg havde napset det 3. bryn. Ragnar, Christian, Kimze, Robert og undertegnede nød brynet, og slap det i hitbusken. Den fløj dog bare ligeså fint kaldende op i det høje træ i stedet, hvilket er lidt uforklaretligt, for hvem vil ikke befinde sig i hitbusken?

bryn1k hun hvidbrynet løvsanger, 3. bryn på 32 timer!

Og lige for at rette mig selv, så skrev jeg i går, at det var første gang i GFU’s historie med 2 bryn på 1 dag. Den 28 september 2013 blev der også taget 2! Men så kan vi nu med 100 procents garanti meddele, at der nok aldrig har været 3. bryn mærket på 32 timer på falster. Den er der ingen der kan tage fra os :)

Vi fik lukket nettene ved 19 tiden, dog drillede hitnettet ø6, hvor at nederste streng var sprunget. Der fik jeg lige brugt unødvendige 30 minutter, men nu er det også top klar til at tage en ny art for landet i morgen! Men først skal vi lige nyde den enormt store artsdiversitet vi havde i dag:

Today’s ringing:
Spurvehøg / Sparrowhawk - 1
Stor Præstekrave / Common Ringed Plover - 2 (Caught on the beach in the night)
Almindelig Ryle / Dunlin - 1 (Caught on the beach in the night)
Gærdesmutte / Wren - 6
Jernspurv / Dunnock - 1
Rødhals / Robin - 150
Rødstjert / Redstart - 3
Stenpikker / Wheatear - 2
Solsort / Blackbird - 1
Sangdrossel / Song Thrush - 34
Græshoppesanger / Grasshopper Warbler - 1
Rørsanger / Reed Warbler - 1
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 1
Tornsanger/ Whitethroat - 1
Munk / Blackcap - 19
Hvidbrynet Løvsanger / White-browed Warbler - 1
Gransanger / Chiffchaff - 10
Løvsanger / Willow Warbler - 3
Fuglekonge / Goldcrest - 26
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 1
Rødrygget Tornskade / Red-backed Shrike -1 
Bogfinke / Chaffinch - 1
Kvækerfinke / Bramberling - 2
Grønsisken / Siskin - 1
Tornirisk / Linnet - 1
Total: 271 (25 species!!!!!!!!)

Dagen blev afsluttet med Kimze’s fantastiske kød med bearnaise, kartofler, salat og chips. Skøn mad og skøn dag på GFU er ved at tage sin ende, og i morgen er der mere østenvind, og vi er klar til flere fugle østfra.

Nu vil jeg skynde mig i seng, og lade være med at smutte på stranden i nat, så jeg er rimelig ved Robert i morgen 05.45.

De gladeste hilsner Anton