Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (88)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Hitpolitiet gæster odden

fredag 29. september 2017
af Anton Herrig Liebermann

Det var ikke ligefrem følelsen af optimisme, der fes igennem kroppen af mig under åbningsrunden. Kun få rødhalse kaldte, og stort set ikke andet. Det dryppede lidt, men skulle stoppe omkring 6.30 tiden, derfor blev hele molevitten smidt op.  Første runde var ganske som forudset med få fugle, primært bestående af rødhalse.

Til 2. runde gik der hul på bylden, og haven indeholdt nu lige pludselig pænt med phyller. De gæstede stort set hvert net på næste runde, og gjorde, at vi endnu engang splittede op, så Robert pillede ud, og jeg fik taget alle målene på fuglene. I blandt alle phyllerne, sad gårsdagens bryn der lige pludselig, som Hans Ægidius, Jes og Jan var inde og se.

I disse dage trækker enorme mængder af bogfinke over haven, og kører i en næsten konstant stime over haven. De går faktisk ikke så højt, men dog lige over trægrænsen, så vi ikke fanger meget mere end et par bogfinker om dagen.

Bogfinkzzzzz2k+ han bogfinke

SpyrveDagens oplevelse i nettene blev dog en 3k+ han spurvehøg

Today’s rining:

Spurvehøg / Sparrowhawk - 4
Gærdesmutte / Wren - 3
Jernspurv / Dunnock - 3
Rødhals / Robin - 35
Rødstjert / Redstart - 2
Solsort / Blackbird - 1
Sangdrossel / Song Thrush - 12
Munk / Blackcap - 6
Gransanger / Chiffhcaff - 111
Løvsanger / Willow Warbler - 2
Fuglekonge / Goldcrest - 14
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 1
Bogfinke / Chaffinch - 4
Grønsisken / Siskin - 1
Total: 199

For Ragnar og co. var det ikke kun fuglefronten der var interessant i dagens anledning. Hitpolitiet gæstede odden, for at tjekke om der blev stringede for meget, de fik dog desværre ikke bid, og måtte nøjes med nogle gode danske røde glenter og spurvehøge, som røg direkte ind på deres Danmarks artslitster.

Poltii Poltiet krydser Røg Glente

Gert kiggede forbi med ørepropper til loftet, så man nu kan sove i fred og ro deroppe, hvilket er klart at foretrække for sovende gæster ovenpå. Hen af dagen kom Hans også lige forbi, og fik styr på diverse ting på stationen. Det fik gang i undertegnede, som fik knoklet  indtil drengene hev mig med på pizzaria. Vi havde ellers rigtig glædet os til fødekæden’s (Clausjannic og Nina) specialiteter, men fik desværre beskeden omkring, at sygdom havde aflyst deres tur sydpå fredag! De håber dog at være en del af stations livet i morgen, og det håber vi da i den grad også.

Nu vil jeg for første gang i lang lang tid, tidligt i seng, så jeg kan få indhentet lidt af den underskudskonto, jeg efterhånden har fået oplagret.  

De gladeste hilsner Anton