Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (85)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Vagtskifte

søndag 22. oktober 2017
af Ole Friis Larsen

Min sidste arbejdsdag på Odden i denne omgang, men det var ikke spor vemodigt. Fra mandag morgen er det Preben Berg, der tæller trækket, og det er vældig godt. Det har været et privilegium at få lov at opleve Gedser Fuglestation som ansat frivillig og at møde en masse fine feltfolk på Odden. Tusind tak for hjælpen til alle, der har hjulpet med tal, og for gode diskussioner om identifikation af ænder nedefra og fjerne prikker i havgusen – og for socialt samvær i sol, regn og blæst. Livet er godt.

Søndag gik det glat med at komme af sted fra fuglestationen i mørket og ud til Odden. Det havde regnet hele natten, og græsset var glat, så bare 25 meter ude på græsset ned mod engen forsvandt fødderne under mig, og jeg fik et morgenmudderbad.

Gedser Pibe 00001

Pibeænder på oktoberhimmel. Søndag kom der over 4.000 omkring landets sydligste punkt.

Trækket var anderledes, fra det overhovedet var muligt at se noget ude over vandet før solopgang. Kjover/Skuas så og Dværgmåger/Little Gulls så vi ingen af den formiddag, men Pibeænder/Wigeons og andre vandfugle strøg rundt om pynten som sorte silhuetter, og sådan blev det ved hele formiddagen. Ederfugle/Eiders var der til en forandring ikke mange af, men ved middagstid kom der gang alligevel gang i dem og flokke af Blisgæs/White-fronted Geese.

Det samlede tal for Pibeænder/Wigeons gennem standardtiden på fem timer fra klokken 7.22 og ekstratiden til klokken 15.30 nåede op på lige under 4.400. Ederfuglene/the Eiders blev til lidt over 4.200, og Blisgæssene/the White-fronted Geese, der kom i lange bånd på hundrede eller flere, blev til 1.900. Læg dertil næsten 1.100 gæs/Geese sp., som fløj mod vest så lange ude, at vi ikke kunne identificere dem som andet end store gæs, men som højst sandsynligt også var Blisgæs/White-fronted Geese.

Gedser Husrod 00001

Husrødstjert/Black Redstart på et øjebliks besøg ved marinestationen.

Anderledes var det også med næsten 200 Bjergænder/Greater Scaups, en Sølvhejre/Great Egret med kurs mod Tyskland og en rastende Husrødstjert/Black Redstart ved den gamle marinestation.

Inde på stationen var der også opbrud. Robert takkede af for denne gang og drog hjem, mens Anton og Kim puslede med fælder til fangst af måger, vadefugle og andre arter, der ikke bliver fanget i net. Med nettene havde de en ’okay dag’ og fik ringmærket 142 af 18 arter. Og så fangede de forresten en Blåmejse/Blue Tit, en gammel hun, med ring fra Litauen. Derfra kommer der altså fugle til Danmark for at overvintre eller i hvert fald på gennemrejse.

22751923 10214423571325469 662901863 n

Blåmejse/Blue Tit med ring fra Litauen. Adult hun på vej til overvintring i Danmark eller i hvert fald på gennemrejse.

Today’s ringing:

Gærdesmutte/Wren - 8

Jernspurv/Dunnock – 2

Rødhals/Robin – 14

Rødstjert/Redstart – 1

Solsort/Blackbird – 8

Sangdrossel/Song Thrush – 5

Vindrossel/Redwing – 2

Munk/Blackcap – 1

Gransanger/Chiffchaff – 12

Fuglekonge/Goldcrest – 42

Blåmejse/Blue Tit – 9

Musvit/Great Tit – 14

Skovspurv/Tree Sparrow 2

Bogfinke/Chaffinch – 3

Grønirisk/Greenfinch – 2

Grønsisken/Siskin - 3

Sydlig Gråsisken/Lesser Redpoll 6

Dompap/Bullfinch -10