Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Regnfuld men hyggelig dag

søndag 5. november 2017
af Anton Herrig Liebermann

Vi vidste allerede fra morgenstunden, at regnen skulle komme, og den kom da også ved 12 tiden! Tids nok til at vi kunne få standarden kørt igennem, og få kæmpet med de fugle der var. Rigtig mange gråsiskner var i haven og i luften i morges, men ingen gæstede nettene. På daværende tidspunkt ærgrede det mig meget, at lyd ikke er tilladt på GFU, da jeg ellers kunne havde fået en +600 dag. Flokkene forlod haven op af dagen, og efterlod en tom have tilbage, hvor at kun 36 fugle fik ring på, før at vi var nødsaget til at lukke nettene grundet regn.

 

stilzEn af morgendagens stillits

Efter regnen var ophørt, skyndte vi os lidt at få nogle net smækket op, og få sat noget lyd på. Klokken havde desværre passeret 16, så vi nåede kun at få mærket 54 gråsiskner, før at mørket meldte sin ankomst. Vi regner dog med, at de næste dage bliver gode for hvidsisken, og måske vi kan slå Gedser rekord?

Preben havde også gråsiskner i dag, og walkien skrattede med en sule i de tidlige timer af dagen. Preben beretter om dagen:
Rødstrubet Lom 129
Sule 1 adult
Gråstrubet Lappedykker 17
Nordisk Lappedykker 1
Fløjlsand 97
Sortand 540
Toppet Skallesluger 217
Ride 2
Kaspisk Måge 1 1k
Tejst 1
Gråsisken 735
Stillits 121
Grønsisken 670
Lille Korsnæb 59
Store Korsnæb 20

Aftenen har stået på lækker hjemmelavet pizza til aftensmad af Heidi og Anders, og uglelyden er igangsat. Mon vi kan napse nogle skovhornugler i dagens anledning? Opdatering klokken 22.00, ingen ugler endnu, og vi er trætte og har lukket. Vi ses til en god dag i morgen.

De gladeste hilsner Anton