Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
GFU leger med
Sikke en afslutning på dagen, der medfører at bloggen først kommer ud nu, men når i hører hvad vi oplevede, så er tilgivelsen også blevet en realitet, før i selv aner det. Vi vidste udemærket godt, at i dag kunne blive en god gråsisken dag, da vinden var 3 m/s fra nv i morges, og himlen var fuldstændig knaldblå uden så meget som en sky. Anders smuttede ud på Odden til Preben, og Heidi og mig tog os af nettene. Allerede på første runde hang der en flok siskner i det ene net, men hvis vi kiggede op i luften, skulle vi prise os lykkelige over det antal der gæstede nettet.
De første par timer af dagen vrimlede det med gråsiskner, og jeg er på nogle punkter, glad for at vi ikke spillede lyd på daværende tidspunkt, for så havde vi slået samtlige Gedser rekorden nogensinde med antal fugle i nettene. Til vores held, gæstede der ikke mange fugle nettene, men omkring 10 tiden gemte der sig dagens første hvidsisken i det ene hejsenet, og vækkede straks glæde hos Heidi og mig. Den fugl var klokkeren på overgumpen, hvis vi sammenligner med fuglen vi fangede i går aftes. Men det skulle vise sig, at det ikke blev dagens eneste hvidsisken.
1k hvidsisken - foto af Anders.
Det døde lidt ud efter standard, og efter nogle timer med få fugle, og lidt havearbejde, hvor der blev lagt lidt flies ud på stierne. Så fik vi endelig sat gang i højtalerne, og resultaterne flaskede sig ret hurtigt. Klokken havde passeret 15, og der var nu kun små 1,5 time før mørket meldte sin ankomst. Det satte virkelig gang i gråsisknerne, som nu ville overnatte i haven. Grundet lyden søgte de alle mod hejsenettene, og til trods for næsten konstant bemanding af Heidi, Anders og jeg, så kunne vi lige knap og nap følge med, og var nødsaget til at lukke nettene, fordi at haven rummede flokke, der tilsammen talte langt over 1000 fugle!!!
Da vi kom op i labbet og fik kigget ordentligt på dyrene, viste der sig sørme, at gemme sig hele 6 hvidsiskner iblandt, og endda hele 2 gamle hanner og 1 gammel hun. Kanon flotte fugle - amen det er jo helt vildt.
En fryd for øjet..... Gammel Hvidsisken
Før vi fangede hvidsiskenen i går aftes, var der kun blevet mærket 6 hvidsiskner før her på GFU, og den ene er fra foråret 2017. Det må siges at blive et rekordår, som allerede har tæsket samtlige rekorder der er at slå.
Today’s ringing:
Engpiber / Meadow Pipit - 1
Gærdesmutte / Wren - 2
Jernspurv / Dunnock - 1
Rødhals / Robin - 5
Solsort / Blackbird - 4
Halemejse / Long-tailed Tit - 12
Blåmejse / Blue Tit -1
Bogfinke /Chaffinch - 2
Grønsisken / Siskin - 40
Stor Gråsisken / Redpoll ssp flammea - 467
Lille Gråsisken / Lesser Redpoll ssp. carbaret - 11
Hvidsiskin / Artic Redpoll - 7
Dompap / Bullfinch - 2
Total: 555
Preben havde sørme også en hvidsisken ude på odden i de tidlige timer sammen med Anders, men ellers hørte vi ikke meget til ham i dag. Han har noteret:
Rødstrubet Lom 168
Sortstrubet Lom 3
Sædgæs 14
Toppet Skallesluger 55
Gråsisken 335
Hvidsiken 1 rastende ude ved den gule bygning
Husrødstjert 1 rastende
Til aften blev det til lidt restemad, men det gjorde absolut ingenting, for humøret var knald højt. Dataen tog et par timer, men det gjorde absolut heller ingenting. En fantastisk dag på Danmarks sydspids er slut, og til trods for ugleforsøg 20.00-01.30, så lykkedes det endnu engang ikke! Intet tager dog glæden for Anders, Heidi og jeg i dag, som virkelig overpræsterede.
Og her til sidst skal i da også have med, at en af de mange store gråsiskner havde påført sig en ring, som startede med 9CD, og vores serie starter pt. med 9CE. Senere viste det sig så, at fuglen blev mærket ved ishøj 3 november, og er altså fløjet 129 km på 3 dage. Udover ishøj fuglen, så fangede vi også en med norsk ring, som bliver spændende at se hvor den er fra.
Vejret ser også ok ud for i morgen, så fingrene skal krydses, og lad os da slå dagen i dag, hvis det ellers er muligt :)
De gladeste hilsner Anton