Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (241)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Hvidsisken 4real

tirsdag 7. november 2017
af Anton Herrig Liebermann

Ovenpå gårsdagens fuldstændige vanvittige afslutning på dagen, var forhåbningerne virkelige høje til i dag, men på det parameter blev vi lidt skuffet. Vi kan dog leve meget længe på det der skete i går før solnedgang, og er på nuværende tidspunkt stadigvæk helt høj ovenpå den oplevelse.

Nok om i går! I dag var der mange stillitser i luften omkring åbnetid, og gråsiskner kunne dog også høres, men slet ikke så mange. Frosten havde lagt sig på græsset, og fortalte mig ligeså tydeligt, at vinteren melder sin ankomst inden længe.

Heidi og jeg gik de første par runder, og fangede omkring 20 gråsiskner inden klokken blev 10. Her i blandt var der 2 hvidsiskner, hvor den ene allerede havde en ring om benet. Det var vores ring, og en fugl der var noteret som Stor gråsisken i går! Den var simpelthen røget i skyndingen, men til vores held røg den i nettet igen i dag, så vi fik muligheden for at rette gårsdagens 11 fugle til hele 12 hvidsiskner på 1. enkelt dag…… Den nye hvidsisken fik sig en ring, og fremvist til en højskole, som var forbi til formidling hos Benny og Hans. Der var super tilfredshed, for at se denne lille lyse søde sisken, og måske de kan finde deres egen i dette invasionsår af stor gråsisken?

Omkring klokken 14 forlod Anders og Heidi mig, hvor at Preben gav dem et lift til Nykøbing. Lige inden afgang, havde Heidi bagt en æblekage, som vi allesammen nød med denne udsigt.

KachMums - <3

Da stationen igen var helt stille, hyggede jeg mig bare med de gråsiskner der nu var tilbage i dag. Indtil det blev mørkt gav det da også 25 nye store gråsiskner, og sørme om der ikke også gemte sig 2 hvidsiskner. Hans blev ringet op, og kom ud og fik sig en ny mærkningsart.

Today’s ringing:
Gærdesmutte / Wren - 3
Rødhals / Robin - 1
Solsort / Blackbird - 4
Fuglekonge / Goldcrest -2
Bogfinke /Chaffinch - 1
Stillits / Goldfinch - 1
Grønsisken / Siskin - 4
Stor Gråsisken / Redpoll ssp flammea - 52
Hvidsiskin / Artic Redpoll - 2
Tota: 70

Preben havde sørme også en hvidsisken igen i dag, men gråsiskner var der ikke mange af. Preben beretter om dagen:
Rødstrubet Lom 125
Blsgås261
Bjergand 52
Toppet Skallesluger 188
Hvidsisken 1 trækkende mod syd
Bjergirisk 47

Nu er stationen mørk og stille, og jeg sidder her med god musik. Maven rumler dog lidt, så smutter nok ud i køkkenet, og ser hvad jeg kan finde på. Mørbradgryde fra i går måske? Og ellers så smækkes der en film på, som jeg nok falder i søvn til efter kun 4 timers søvn i nat.
De gladeste hilsner Anton