Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2022 (188)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Regn

onsdag 1. juni 2016
af Henrik Jørgensen

Da jeg stod op klokken 3 og skulle ud og sætte nettene op måtte jeg gå ind igen da det regnede og efter 10 minutters venten var det stadig det samme, men da klokken blev 3.30 dryppede det kun lidt så valgte at køre med nogle få net mindre hvis regnen skulle begynde igen så alt blev klart til tiden.

Dagen var dog tynd med fugle da kun 9 fugle blev ringmærket, men en kernebider hun med rugeplet (altså en lokal ynglefugl) blev fanget.

Jeg fik kun taget et enkelt billed og så fik jeg nok da den var pæn sur og gav mig flere klemmelus, dog blev billedet lidt uskarpt så de mange bid var forgæves.

Om eftermiddagen da jeg sad og tjekkede mail i stuen kom der pludselig en musvit flyvende ind i stuen, men den fløj hurtigt ud igen.

Et par timer senere hvor jeg stod i døren og kiggede ud kom en hare hen og begyndte at spise græs bare 2 meter fra mig, så der sker altid noget sjovt hernede.

Jernspurv/Dunnock 1

Solsort/Blackbird 1

Rørsanger/Reed warbler 1

Gulbug/Icterine warbler 3

Tornsanger/Whitethroat 1

Havesanger/Garden warbler 1

Kernebider/Hawfinch 1