Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (300)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Stille i nettene

mandag 6. juni 2016
af Henrik Jørgensen

I dag skinnede solen hele dagen og vinden kom fra øst.

Da de fleste ynglefugle er kommet er der ikke mange nye fugle i fangsten mere.

Tidligt om morgenen kom Anders Prehn lige forbi stationen og lagde sit telefon nummer hvis nu der skulle blive fanget noget sjovt.

Jeg fortalte ham så at der kun havde været kontroller af tidligere ringmærkede fugle, men at jeg før på de tomme dage havde fanget sjove arter.

Der gik heller ikke længe før jeg kunne pille en 2k han lille fluesnapper ud af hejsenettet ved siden af stationen og han fik selvfølgelig besked med det samme og kort efter han kom fik han fat i Orla som også fik set den inden den blev sluppet igen.

Dagen bød kun på 3 ringmærkede fugle og 5 kontroller, heraf en gærdesanger som var ringmærket i 2012!

Ellers var dagen meget rolig, dog er der en solsort som konstant henter blade og græs i den næsten udtørrede dam ved stationen til sin rede.

Gransanger/Chiffchaff 1

Stillits/Goldfinch 1

Lille fluesnapper/Red-breasted flycatcher 1