Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (80)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Så blev jeg alene om ringmærkningen

mandag 16. april 2018
af Susanne Primdahl

Jeg vågnede op til et vejr, der lignede det, vi havde i går. En 4-5 grader, overskyet og tåget og ikke ret meget vind. Alene på skansen åbnede jeg kun nettene i den østlige side af stationshaven. Der var masser af fugle rundt i haven, men i modsætning til i går fløj de bare ikke i nettene.
Jeg valgte at holde nettene åbne i 3 timer ekstra, fordi solen sneg sig igennem disen lige ved normal lukketid, og 40% af dagens fugle blev faktisk først fanget efter standardmærkningen var afsluttet.

Bo Kayser kiggede forbi i dag og gik med på flere runder. Det var rigtig hyggeligt, og han kunne fortælle, at der var lidt begyndende rovfugletræk ude på odden. Der kom da også lidt Musvåger henover stationen, da jeg hjalp med at spise Bo's madpakke. ;-)

30728943 10213922375927929 8681222606107257216 n

Flokke af Ederfugle strøg forbi langs kysten, og jeg fik også at vide, at der lå flok Havlitter ud for parkeringspladsen på odden. Selv om jeg først kom derud efter kl. 17, lå der stadig 7 på vandet og 3 andre kom flyvende forbi. Dejlig oplevelse, for det er længe siden, jeg har set den art.

Bo var, som nævnt, med på nogle runder ved nettene, ringmærkede en enkelt fugl, og brugte sit kamera, så fuglebillederne i dag har han leveret.
I går fik I en Rødtoppet Fuglekonge, men vores almindelige Fuglekonge er bestemt ligeså kær.

IMG 2247

Bo fik sig en ny årsart med denne ringmærkede Gærdesanger. Det er også kun to dage siden, den første blev ringmærket på GFU, så de er først lige begyndt at ankomme til landet.

IMG 2258

Denne her havde forøvrigt et mærkeligt, lyst bånd på tværs af halen.

IMG 2260

Dagens ringmærkede og aflæste fugle (ringed + recaptured):

Gærdesmutte / Wren    7 + 0
Jernspurv / Dunnock    4 + 1
Rødhals / Robin    23 + 9
Vindrossel / Redwing    1 + 0
Gærdesanger / Lesser Whitethroat    2 + 0
Gransanger / Chiffchaff    5 + 0
Fuglekonge / Goldcrest    2 + 3
Rødtoppet Fuglekonge / Firecrest    1 + 0
Musvit / Great Tit    0 + 1
Skovspurv / Tree Sparrow    1 + 0
Bogfinke / Chaffinch    1 + 0

Total    47 + 14