Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (81)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Hallå, någon som har sett min vän flyga genom?

søndag 22. april 2018
af Susanne Primdahl

IMG 0294

Ja, ganske rigtigt. Endnu en svensk Jernspurv fandt vores net i dag - kun to dage efter hans ven var kommet forbi. Sjovt at være midlertidigt ansat på Gedser International Bird Airport.

En rolig dag i godt vejr med 8-12 grader og en vind, der kun lige kunne fornemmes - 2 m/s, der startede i vest og kørte søndenom for at ende i øst. 58 fugle forholdsvis jævnt fordelt hen over morgenen og formiddagen gav god tid til at nørde videre med Kims studier fra i går vedr. aldersbestemmelser. Munk og Gærdesanger, som vi kunne forvente en del eksemplarer af, blev valgt som fokusarter, hvor alle kendetegn blev studeret i forhold til beskrivelserne i "Identification Guide to Birds in the Hand" - en ret ny bog, der blev udgivet i 2016.

Der blev også tid til at vise lidt fugle frem for nogle besøgende. Kim var god til at fortælle om fuglene, og jeg kunne koncentrere mig om arbejdet i laboratoriet.

IMG 0306

Vi fik ikke ligeså mange arter, som i går, men alligevel en pæn blanding. Jeg var især glad for endnu en Husrødstjert hun:

IMG 0313

Og denne forårs-fine Rørspurv han, som næsten har sin sorte hætte helt på plads:

IMG 0305

Dagens ringmærkede og aflæste fugle (ringed + recaptured):

Gærdesmutte / Wren    2 + 0
Jernspurv / Dunnock    11 + 1
Rødhals / Robin    0 + 6
Husrødstjert / Black Redstart    1 + 0
Rødstjert / Redstart    1 + 0
Gærdesanger / Lesser Whitethroat    12 + 4
Munk / Blackcap    8 + 0
Gransanger / Chiffchaff    6 + 0
Løvsanger / Willow Warbler    1 + 0
Rødtoppet Fuglekonge / Firecrest    1 + 0
Musvit / Great Tit    1 + 1
Tornirisk / Linnet    1 + 0
Rørspurv / Reed Bunting    1 + 0

Total    46 + 12