Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (76)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Så kom den endelig

mandag 23. april 2018
af Susanne Primdahl

Vejret var skiftet en smule i forhold til de tidligere dage. Det havde regnet i nat, og det har været overskyet det meste af ringmærkningsperioden, men med enkelte solstrejf. Temperaturen har ligget mellem 8 og 11 grader, og der har været lidt mere vind end de foregående dage, 6-9 m/s fra SV.
Det var spændende, om det lille vejrskift ville give flere fugle i nettene.

I hvert fald kom den endelig, årets første Tornsanger. Jeg var glad, tog nogle billeder til bloggen, slap fuglen og blev ked af det. Jeg indrømmer, at jeg var meget træt i aftes, men at jeg skulle glemme at sætte hukommelseskortet tilbage i kameraet efter overførsel af billeder til pc'en... ØV!
Men her skulle altså have været et flot billede af årets første Tornsanger!

Der var fugle på dagens første to runder, men derefter var der kun ganske få at komme efter. Der var ellers brug for fugle at vise frem for de gæster, der kom fra Højskolen Marielyst kl. 9. Vi fik alligevel skrabet sammen til, at vores gæster fik set både Rødtoppet Fuglekonge, Rødhals, Jernspurv, Gærdesanger, Bogfinke og Lille gråsisken, så det, der så ud til at blive en tynd kop te, endte alligevel med et fornuftigt udvalg af forskellige arter.
Det var også en flok meget interesserede og spørgelystne besøgende i laboratoriet, hvor der vist samtidig blev både fotograferet og videofilmet. Her ses gruppen udenfor laboratoriet, hvor Hans er ved at vise en fugl frem.

IMG 0314

I stedet for billedet af Tornsangeren må I nøjes med denne Rødstjert han - den 6. ringmærket i år, hvoraf jeg har været heldig at sætte ring på de 4.

IMG 0324

Og så lige et nærbillede af den smukke hale, som har givet arten navn.

IMG 0316

Dagens ringmærkede og aflæste fugle (ringed + recaptured):

Jernspurv / Dunnock    7 + 1
Rødhals / Robin    6 + 2
Rødstjert / Redstart    1 + 0
Gærdesanger / Lesser Whitethroat    2 + 3
Tornsanger / Common Whitethroat    1 + 0
Munk / Blackcap    2 + 1
Gransanger / Chiffchaff    3 + 0
Løvsanger / Willow Warbler    1 + 0
Fuglekonge / Goldcrest    0 + 1
Rødtoppet Fuglekonge / Firecrest    1 + 0
Bogfinke / Chaffinch    3 + 0
Lille gråsisken / Lesser Redpoll    1 + 0

Total    28 + 8