Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (80)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Et kort intermezzo.

mandag 4. juni 2018
Clausjannic, Nina og Michael tog hjem i går, så det var endnu en gang undertegnede, der tog morgenmærkningen.
af Hans Lind

17 graders varme og jævn vind fra sydvest: Det var, hvad elementerne kunne byde på. Desværre endnu en gang kun ganske få fugle, men der var da dukket enkelte nye op i nattens løb. Der var både kærsangere og rørsangere og forårets kun anden grå fluesnapper.

2018 06 04 tornirisk IMG 0280

En nymærket tornirisk han

2018 06 04 tornirisk IMG 0281

 - - - og her har vi hunnen med den stribede underside

Der begynder at komme årsunger på vingerne: I forgårs var det stær og gulspurv, og i dag aflæste jeg to skovspurve, som nu er fløjet fra redekassen på nordsiden af huset. Osse en solsort han med gammel ring røg i nettet: den var mærket i august 2012 af Jesper Brinkmann -   -   -   og netop Jesper er i eftermiddags ankommet til fuglestationen sammen med sin familie til ca. 3 dages ringmærkning og råhygge.

Efter standardmærkningen holdt Bo, Gert og jeg møde, hvor vi planlagde den kommende tids tiltag i huset: Der skal installeres en ny og større vandvarmer samt en brusekabine i gæstetoilettet. Endvidere skal vi i gang med at ordne de revnede og nuprede vægge - en proces, der nok vil fortsætte til næste år.

Dagens mærkning/ringing today:

Kærsanger/Marsh Warbler 3

Rørsanger/Reed Warbler 3

Gulbug/ Icterine Warbler 1

Tornsanger/Common Whitethroat 1

Grå fluesnapper/Spotted Flycatcher 1

Tornirisk/Linnet 1

Hans