Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (76)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Lille opsving :-)

mandag 11. juni 2018
af Hans Lind

2018 06 11 karmindompap IMG 0364

Det er lige før, at man bliver bange! Karmindompap.

En overskyet morgen med jævn vind fra nordvest kunne godt give lidt fugle. Første runde tydede dog ikke meget på det, idet der kun blev fanget et par gengangere, men allerede en halv time senere var der bid: Et par tornsangere og den tiende nye karmindompap i dette forår. Efter et par år med tilbagegang er der nu flere i omløb, og det ser bestemt ud til, at de yngler i stationshaven i år.

Hele syv fugle på en enkelt runde løftede stemningen, men derpå gik det hele i stå igen.

Dagen endte op på 12 nymærkninger:

Rørsanger/Reed Warbler 1

Gulbug/Icterine Warbler 1

Tornsanger/Whitethroat 4

Havesanger/Garden Warbler 1

Munk/Blackcap 1

Bogfinke/Chaffinch 1

Tornirisk/Linnet 2

Karmindompap/Common Rosefinch 1