Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (89)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Kan livet som ringmærker blive bedre?

torsdag 2. august 2018
af Anton Herrig Liebermann

Vi ønskede fugle, og det var lige præcis hvad vi fik! Jeg fik mig dog lidt af en overraskende besked i morges ved 04.15 tiden. Alex bedte mig sødt om at åbne nettene på egen hånd, da han lige var i gang med en telefonsamtale. Jeg nød dog net opsætningen til fulde uden som så meget som det mindste brokkeri, og det kan i vel godt se hvorfor!

murgensqlSmuk morgensol over GFU.

Med sådan en start på morgenen, kunne det kun gå hen og blive en succes. Og det var ganske rigtig hvad det gjorde. Første runde varmede ringmærker hjertet en hel del! Første net jeg kom til havde at byde på hele 7 fugle, også ved man jo godt hvad klokken har slået. Der hang fugle i stort set hver net med løvsanger og acroer i spidsen. Mængden var dog perfekt til at vi 3 kunne følge med. Ana var på benene i dag, og stort set fit for fight igen - lad os håbe i morgen hvor vi kan skrive 100 procent tilbage. 

2. runde var det sylvia’ernes tur til at dominere, og det passede os fint. Det store rush var forbi, og vi konkluderede hurtigt, at det nok bare var et morgen-rush. Og vi havde ret. Grundet at variationen af fugle simpelthen er så simpelthen dejlig her i august, så var det en mega fed dag at være ringmærker i. Som billeder til bloggen i dag, så får i sæsonens allerførste træløber, og selvfølgelig skal i da også have dagens smukkeste fugl som gik til ikke ringere end en flot gammel han af rødstjert.

trael

rodstje

Da solen stod højest på himlen fik vi lige pludselig mega besøg. Hans kom ud for at tage nogle ting ud af computeren til brug til fugleåret. Benny, Ole, Anni-rose og Vibeke stod også lige pludselig foran stationen, og var top i sommerhumør. Alle fik set og nydt den efterhånden så populære duehale ude på busken foran stationen, og brombær blev plukket i stil - de begynder altså at blive rigtig gode. Skønt med liv her på stationen.

Lige pludselig var det kun os 3 tilbage igen, og hvad ellers bruge tiden på end at gå et par netrunder??

Today’s ringing:
Nattergal / Thrush Nightingale - 6
Rødstjert / Common Redstart - 3
Solsort / Common Blackbird - 2
Kærsanger / Marsh Warbler - 22
Rørsanger / Reed Warbler - 18
Gulbug / Icterine Warbler - 13
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 33
Tornsanger / Common Whitethroat - 11
Havesanger / Garden Warbler - 12
Munk / Blackcap - 1
Løvsanger / Willow Warbler - 24
Broget Fluesnapper / Pied FLycatcher - 4
Træløber / Treecreeper - 1
Skovspurv / Tree Sparrow - 1
Grønirisk / Greenfinch - 1
Total: 152

Vi lukkede nettene ved 18.30 tiden, lavede nogle lækre frikadeller med pasta og tomatsauce, og nød det til udsigten af havet. Nu er data indtastet, maden nydt og de 2 andre sover allerede - det må betyde at jeg nok også går den vej. Alarmen er sat til 4.15 igen, hvor der skal laves ballade på dk-plan. Vejret er nogenlunde det samme i morgen, så forvent vandsanger, buskrørsanger, lille rørsanger eller sortstrubet sanger. Baren er ikke sat for højt - nu skal GFU ud og rulle……

Drøm sødt.

De gladeste hilsner Anton