Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (89)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Sikke en lørdag -

lørdag 4. august 2018
med kvaliteter som turteldue, god ringmærkningsmorgen, lækkerier i køkkenet og masser af visit
af Anton Herrig Liebermann

Efter 2 gode dage i streg var næsen sat op til det helt store i dag, og vi forsatte i nogenlunde samme boldgade. Vejret var præcis det samme, dog en lille smule køligere da nettene blev sat op!

Første runde gav en lille overraskelse, da jeg lige før ankomst til første net får øje på en lille due der kommer lavt over mig. Inden jeg når at få kikkerten på den, er den ude af syne, dog allerede på daværende tidspunkt var jeg ret sikker på turteldue. Obsen var dog elendig, så ville ikke gøre det store ud af det, men heldigvis fik jeg øje på den siddende på masten midt i haven nogle minutter efter, og kan bestemme den med sikkerhed til en turteldue. Dejlig overraskelse, og skøn fugl at se på disse kanter.

Louis turtelTurtelduen genfundet nede ved vandhullet. Her sås der at fuglen bar en blålig ring - hmmm?? Foto: Louis

Fuglen forsvandt dog ind i fyrhaven kort tid efter, men til trods for det, så kom Louis og Anders Prehn alligevel og prøvede lykken. Omkring 2 timer skulle der gå før jeg genfandt den drikkende nede i søen foran stationen, og fik hurtigt tilkaldt de 2. I fællesskab nød vi denne smukke due, som i samme øjeblik blev meldt ud til Hans og co. Lidt research viser at det er den første turteldue herude på Gedser i mere end 2 år! Fuglen gad dog ikke haven længere ved 9.30 tiden, og fløj mod byen. Lidt surt for en glad ringmærker, som havde store forventninger til dette smukke vidunder efter standard perioden ville have været afsluttet! Men så må vorherrer vel bare af med en endnu større gave til nettene i morgen? :)

Nå, men for at vende tilbage til hvad det drejer sig om, så var det endnu en god dag ved nettene. Den lignede de andre dage, men var lidt mere fåtallig på antallet. Se her dagstotalen:

Today’s ringing:
Stor Flagspætte / Greater Spotted Woodpecker - 1
Nattergal / Thrush Nightingale - 2
Rødstjert / Common Redstart - 1
Solsort / Common Blackbird - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 8
rørsanger / Reed Warbler - 5
Gulbug / Icterine Warbler - 3
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 32
Tornsanger / Common Whitethroat - 16
Havesanger / Garden Warbler - 8
Munk / Blackcap - 1
Løvsanger / Willow Warbler - 9
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 5
Skovspurv / Tree Sparrow - 1
Total: 93

musviEn sød ung musvit ville ind og få sig en ring for livet!

Ana og jeg begyndte ved 11 tiden at rense ud i krat på stierne, og få fikset nogle net, så alt står klar til i morgen. Det brugte vi næsten 2,5 time på, og var derfor også godt kvæstet efterfølgende. Vandmelon i haven og havørn over stationen fik hurtigt tankerne på guld og grønne skove, og alt det hårde arbejde var hurtigt glemt!

vandmelonLivsnydelse midt på dagen med rovfugleobs og alt imens kroppen bliver forkælet!

Derfor lystede vi lige pludselig også at få kreeret endnu en brombærtærte, som vi straks begyndte på. Ud og samle bær i varmen, og alt imens ankom Clausjannic og Nina. Som altid en fornøjelse når den blå bus kommer rullende ind på stationen, og masser af gode historier fra 1 måneds roadtrip blev slynget ud i en fryd for ørene.

ondtiojneneneneOg det blev til endnu en smuk brombærtærte. Stationslivet er livet - andet kan man ikke rigtig bilde sig ind at fortælle.

Og det var såmænd ikke nok - Nina havde også lavet lækker kylling i karry gryde, som vi alle 5 sad ude i haven og nød, mens mursejlerne bare tæskede sydpå. Har i hvert fald talt over 600 mursejlere i dag, så det varer ikke længe, før at der er tømt ud i dem på disse egne.

Og for at det ikke skal være løgn, så overraskede Kim alt og alle lige pludselig, ved at melde sin ankomst lige ved dessert tid. Næsten hele holdet fra efteråret var samlet, og er klar til at lave endnu en succesfuld dag i morgen! Denne dag tog en helt uventet drejning, men heldigvis en positiv en af slagsen!!!

Nu er klokken sent, og uret er once again sat til 04.10 - så i må sove godt derude! I morgen er det brombærfestival, men lad os da lige tage 200 fugle og en mega før det starter.

Peace out - de gladeste hilsner Anton