Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (89)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Brombærfestival

søndag 5. august 2018
af Anton Herrig Liebermann

For lige at få sat bloggen i gang - så blev nettene i morges nok åbnet på rekordtid. 5 mand høj åbnede vi alle nettene på omkring 10 minutter, og inden man så sig om, så sad man inde på stationen og ventede på solopgangen med en dejlig varm portion havregryn! I dag skulle der ske ting…..

Til trods for god besætning, så svigtede fuglene fuldstændig. Der var tømt godt ud i buskene, og dagstotalen blev kun til sølle 33 fugle. Vejret var også ovre i den mere blæsende ende med næsten 10 meter i sekundet fra nordvest. Vi kæmpede dog, og håbede på at det ville vende, men ak! En gulirisk fløj ivrigt kaldende over stationen i de tidlige timer, og blev straks placeret som dagens fugl! Desværre gæstede den ikke haven, så i må i stedet nøjes med at se hvilke fugle der var i dagstotalen herunder:

kirnz1k kærsanger. En af de talrigste fugle i fangsten for tiden, i dag kun med sølle 2 fugle, så i dag var dagen den skulle fotograferes.

Today’s ringing:
Stor Flagspætte / Greater Spotted Woodpecker - 2
Nattergal / Thrush Nightingale - 1
Sortstrubet Bynkefugl / European Stonechat - 1
Solsort / Common Blackbird - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 2
Gulbug / Icterine Warbler - 3
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 9
Tornsanger / Common Whitethroat - 9
Havesanger / Garden Warbler -1
Munk / Blackcap - 1
Løvsanger / Willow Warbler - 1
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 1
Skovspurv / Tree Sparrow - 1
Total: 33

Lige da standardmærkningen var slut, lukkede vi næsten hele haven, og gjorde klar til dagens brombærfestival. Der var pænt med folk i dag, selvom vejret ikke rigtig var med os. Gert, Nina og Clausjannic styrede showet ude foran stationen, og ledte alle brombærelskerne de rigtige steder hen. Og jeg tror da vist at alt efter alt, at det blev en succes - for det var sat til at slutte ved 15 tiden, men da jeg gik ud i haven 16.45, gik der stadigvæk folk rundt og plukkede!!!

brombyqBrombærfestival styrer

Alt imens det stod på, så fik Ana og jeg vasket alle fugleposerne, så de er klar til en 500 dag i morgen. Blæsten gjorde, at de var knastørre efter få minutter på denne flotte snor.

posinriRenhed på vej. Klar til store dage snart :) 

Efter Clausjannic, Nina og Kim havde sagt farvel for nu, fik Alex, Ana og jeg slappet godt af. Her til aften skulle der dog ske noget, så Ana og jeg gik op til sydenden af bøtø skoven. Det var dejlig blæsende og gav som overraskelse en lille kobbersneppe! Den fulgte os langs stranden hele vejen mod syd igen. Fuglemæssigt kan der ellers nævnes, at der allerede er godt gang i terne trækket med både hav-, fjord og splitterne. En kæmpe flok af strandskader pyntede horisonten! Gedser er skøn.

Nu skal vi have noget mad, også er vi klar til i morgen. Nu er det kun Alex, Ana og jeg igen, og vi er alle klar til en super dag i morgen.

De gladeste hilsner Anton