Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (80)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

En stille og rolig dag på kontoret

onsdag 22. august 2018
af Vagn Lind

Vinden var i dag sprunget om i sydøst med 6 m/s, hvilket ikke rigtig var en fordel for antallet af mærkninger.

Alle løvsangerne fra i går var borte og nye var ikke kommet til. Nattergal og et par skovpibere var vel det mest eksotiske i dag. Så fik vi efterårssæsonens første Rødhals, - så er de også i gang.

Egentlig ville vi gerne have haft en travl dag som i går, men det var på den anden side også dejligt at kunne være noget mere afslappede.

P1010020 

Nu blomstrer kaktus nr. 2: Hvor er de smukke

 

Vi havde besøg af elektrikeren,som skulle finde ud af hvorfor man fik stød, hvis man i brusebadet rørte ved armaturet. Det viste sig, at der var overgang i den helt nye varmtvandsbeholder, så nu må vi undvære varmt vand et stykke tid. Etagevask på gammeldags maner.-øv!!
Heldigvis ringede Hans lige med en melding om, at smeden kommer i morgen med en ny beholder.

Det må man da kalde hurtig service!!

 P1010025

Tidselsommerfugl på engen

 22aug