Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (241)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Skiftedag og efterårets Åbent Hus

søndag 30. september 2018
Samlet blog for weekenden 29-30. september
af Hans Lind

Skiftedag her i weekenden, hvor både Nigel fra England og canadiske Rainer afsluttede deres arbejde på stationen med ringmærkning i henholdsvis 4 uger og godt 14 dage. TUSIND TAK for en fin-fin indsats, selvom vejret ikke altid var så godt - - men hvad, sommeren er jo forbi nu og det mere ustadige efterårsvejr har indfundet sig. Jeg håber vi ses en anden gang igen i Gedser!

   Vejret lørdag blev - som forudsagt - fint ringmærkningsvejr - med kølig og klar luft samt svage vinde fra nordvest (det er specielt godt i Gedser om efteråret efter en periode med regn og rusk).

   Det blev en rigtig fin dag med masser af fugle i garnene. 142 nymærkninger blev det til, hvoraf halvdelen var rødhalse/Robins. Gransangerne/Chiffchaff) begyndte at røre rigtig på sig med 16 stk. Vi havde set frem til en af de mere sjældne sibirske sangere som f.eks. hvidbrynet løvsanger/Yellowbrowed Warbler eller brun løvsanger/Dusky Warbler, som er begyndt at dukke op her i landet, men nej, ikke nogen af dem - endnu. Der er dog chancer for dem i oktober og november, så mon ikke vi er heldige på et tidspunkt? :-)

   Igen kom der lidt mejser i haven, og vær sikker på, at der kommer flere det næste stykke tid: Falsterbo Fuglestation og fangstpladser i Baltikum melder om rigtig mange mejser. Der har ikke været større invasion af mejser siden efteråret 2012, men NU kommer de!

Blamejse Gedser 17.10.08. Hans Lind reduceret i storrelse

 Arkivfoto fra efteråret 2008 af blåmejse/Blue Tit

   Søndag den 30. september havde vi hidkaldt en masse hjæpere til efterårets største formidling på fuglestationen: Åbent Hus. Vi var klar med ringmærkere ved nettene og i labbet, kaffe og te var brygget, hjemmebagte kager var stillet frem til fri selvbetjening, pandekage-bager Anni-Rose sad klar i læ i pavillionen ved siden af kassemesteren Ole, og formidlerne Benny og undertegnede fik leveret lidt fugle til fremvisning for publikum. 

    Alt var i sin sødeste orden med undtagelse af vejret: Det eneste positive var, at det holdt tørvejr hele dagen, men der stod en strid vind direkte fra Østesøen, og det satte sit præg på fuglenes lyst til at komme helt her ud på Gedser Odde: Det var meget småt med småfugle, og der var heller ikke den store artsvariation. Alligevel havde vi ca. 100 forventningsfuld gæster på stationen, og jeg tror de allerfleste fik set mindst én fugl blive håndteret (taget ud af net, ringmærket, kontrolleret i hoved og r . . , målt og vejet), og der var mange, der gav udtryk for stor tilfredshed med arrangementet - mange mange tak for det, og også tak for jeres fine støtte!

  2018 09 30 Abent hus

 Benny fortæller om en af de netop ringmærkede fugle

Weekendens mærkninger/Ringing in the weekend

Ringmærkede fugle/new ringed birds

29. september

30. september

Gærdesmutte/Wren

5

2

Jernspurv/Dunnock

3

 

Rødhals/Robin

70

15

Sangdrossel/Song Thrush

6

4

Munk/Blackcap

10

1

Gransanger/Chiffchaff

16

1

Fuglekonge/Goldcrest

6

1

Sortmejse/Coal Tit

4

 

Blåmejse/Blue Tit

12

 

Bogfinke/Chaffinch

6

 

Kvækerfinke/Brambling

1

 

Grønirisk/Greenfinch

2

 

Rørspurv/Reed Bunting

1

 

Total

142

24

Hans