Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (76)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Tanddrama for alle pengene

tirsdag 12. marts 2019
af Anton Herrig Liebermann

Forventningerne var højere end resultaterne for dagens oplevelser ved nettene, det kan jeg allerede nu godt afsløre. Det skyldes til dels gårsdagens succes, men også under åbningsrunden i dag - fik jeg en følelse af, at der var lidt gang i solsortene. Det forblev dog kun ved håbet, for på aller første runde med blot en enkelt solsort i garnene - ja så kunne jeg hurtig få den konstatering gravet dybt ned. Intet skal dog tage fra, at gejsten blev holdt oppe under alle runderne.

Først på morgenen var det skyfrit og blå himmel, så blev det fuldstændig overskyet og hen imod luk - så var det 50 / 50. Det blæste lige lovlig rigeligt, hvilket gjorde at kun 95 netmeter kunne stå. Da Hans kom og byttede ved 9 tiden var der ikke meget at berette om, og da han lukkede nettene lidt over 11 - havde han heller ikke formået at redde denne dag. Dagens slutresultat blev 5 nymærkninger og kun 3 aflæsninger - og blev fordelt på disse 4 arter:

Today’s ringing:

Jernspurv / Dunnock - 1
Solsort / Blackbird - 1
Blåmejse / Blue Tit - 2
Musvit / Great Tit - 1

Total: 5

Byttet ved 9 tiden skyldtes at jeg måtte en tur til Nørre Alslev for at få hevet en visdomstand ud. Grundet flere anbefalinger af forskellige tandlæger, snakken frem og tilbage med dem og lidt for mange røntgenfotos, blev specialisten tilsidst meget sikker på, at det var smartest at lade den blive for nu! Så det kostede mig 3 timer i offentlig traffik, og alt alt alt for mange penge - for ikke rigtig nogen nytte. Jeg blev klogere på situationen, men det burde min egen tandlæge i Haderslev vel have fortalt mig?
Nå men intet kan gøres ved det nu. Pengene er brugt, og tanden er der stadigvæk! Fedest!

Ved ankomst til Gedser igen med bus ved 12 tiden smuttede jeg i brugsen, og fik handlet godt ind. De trængte, og nu ser køleskabet fint ud igen. Hans kom til brugsen efterfølgende og gav mig så venligt et lift ud til stationen igen.

Nu blæser det godt, og regnen hærger odden. Perfekt undskyldning for at lave lækker lasagne - det er nemlig sundt at forkæle sig selv engang imellem!

FakekageEnmandshæren

I morgen lover de 12-13 m/s fra sv og truende regn, så der kommer nok ingen mærkning i morgen. Men så må vi jo i stedet ud på odden og obse den første albatross for Gedser nogensinde. Vi glæder os!

De gladeste hilsner Anton