Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (76)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Vinden vandt

onsdag 13. marts 2019
af Anton Herrig Liebermann

Vejrguderne var ikke med Danmarks sydspids i dag. 13 m/s fra sv fra lige i overkanten for nettene, og jeg drog derimod ud på odden i håb om lidt ederfugletræk. Men heller ikke de gad at lege særlig meget med i dagens anledning - så det blev til lidt mågetræk over havet, og grundig tjek af sanglærkeflokken der rastede på marken. Andet kunne dagen ikke tilbyde!

Dagens fugl må blive en rødstrubet lom, som kom alt for langt ude! Så ved man godt hvad niveau 13. marts havde at tilbyde GFU.

Jeg var hjemme igen ved 11 tiden, og fik lavet lidt lækker frokost - hvorefter jeg har studeret de amerikanske fugle. Jeg drager jo 3 måneder til Long Point i Canada her den 29. marts, og skal ringmærke derover - så der er lidt arter der skal indhentes inden afgang.

I morgen lover de 9-10 m/s fra sv, så måske jeg lige kan have net oppe til standarden? Der er ikke andet for, end at vi må se.

Adieu, frére lecteur

De gladeste hilsner Danmarks sydligste mand.

13marsolvmakEn af topscorene for i dag - sølvmåge. Her en 3k fugl.