Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (56)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Blæst sendte fyrhavens net til seriøs test

søndag 17. marts 2019
af Anton Herrig Liebermann

Dagen startede ligesom alle de andre dage, med et vækkeur der vækkede en op omkring 05:20! I dag da jeg åbnede døren blev jeg dog mødt af 16 m/s som middelvind, hvilket gjorde jeg kun lige og lige kunne få net op til standard. Da det var blevet lyst, og tid til første runde - var det hurtig at vurdere, at det havde været alt alt for optimistisk at smække net op i dag i 15 m/s fra v. Skyndte mig lidt at lukke, og vente på bedre vejr - det skete dog ikke. For lidt før 9 tiden begyndte regnen at indtage odden - og det varede helt indtil 12 tiden.

17mar saelEn sæl overlevede ikke de seneste par dages elendige vejr, og lå i dag på stranden lige udenfor stationen. Mågerne var godt i gang med at nyde deres frokost, da jeg fik dem på vingerne. Naturen er barsk - men vi holder af den alligevel!

Dagens resultat var ikke just godt - da ikke en eneste fugl blev mærket i dag. Det skal dog siges, at der kom blå himmel og et ret heftigt fald i vinden over middag. Derfor var det nemt at beslutte, at efter frokosten var indtaget skulle jeg ud. Overvejede at åbne nettene for lidt eftermiddags mærknig, men vinden var ikke helt aftaget nok til dette - så odden det blev. Her stod Louis, som havde skyndt sig ud efter regnen var trukket forbi Gedser. Trækket var der ikke meget gang i denne eftermiddag, men det blev da til lidt ederfugle. Louis havde haft nogle traner før jeg ankom! Så lidt forårsstemning fik vi da med blå himmel og traner. Nogle hvide vipper fløj flittigt rundt, en rødstrubet lom trækkende langt ude og en ravn rastende i et af de store popler i Gedser Fyrhave.

17mar gfuFlot eftermiddags lys over stationshaven - set fra odden.

Vi ophævede mødet på odden mens solnedgangen stod på ved 18 tiden, og jeg skyndte mig lidt hjem for at sende Sønderjyske videre i pulje 1 i nedrykningsspillet. Hvilken fantastisk skæbne for drengene efter en ikke så heldig forårs præstation!

Nem indbagt laks til aftensmad, og nu på vej i seng. De lover 12-13 m/s fra vest igen, så måske der kan komme et par net op??

Fra tirsdag af lover de 6 m/s fra NV - så please den holder. Kunne være rigtig fint for at få nogle småfugle til Danmarks sydspids. Årets første ryk af fuglekonger og rødhalse må være på trapperne??

Vi glæder os,

de gladeste hilsner Anton