Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (76)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

En rigtig sparedag

søndag 14. april 2019
af Susanne Primdahl

Jeg ankom til fuglestationen i går. Det var hundekoldt, og sådan blev det også i dag.

Vi åbnede godt halvdelen af nettene og lod de mest vindudsatte være. Det blev en kold, blæsende og overskyet dag, hvor der virkelig blev sparet på ringene. Faktisk blev der ikke fanget én eneste fugl, der skulle ringmærkes - kun aflæsninger blev det til.

Alex fik en Rødhals på første runde, og kastede sig derefter over noget arbejde indendørs. Faktisk så han helt glad ud, da Hans kom for at køre ham til bussen.

IMG 20190414 104358 red

Det var hyggeligt at møde dig, Alex, og det lød til, at du havde haft en god periode her, selv om du sluttede med nogle meget stille dage.

Jeg fortsatte indtil middag, hvor det var blevet til i alt 14 aflæsninger, deriblandt denne lille "Pelle Haleløs". Der var ingen fjer i eller ved nettet, så den må have mistet halen i en anden forbindelse.

IMG 3699 red

Dagens fangster, ringmærket (aflæst):

Jernspurv / Dunnock   0 (3)
Rødhals / Robin   0 (7)
Solsort / Blackbird   0 (1)
Fuglekonge / Goldcrest   0 (3)

Total   0 (14)